xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?


NAVIGATION

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


SØG I NYHEDSARKIVET
VIS SENESTE NYT I KATEGORI
Shareware Søndag: Styr på ikonerne i Mac OS X
Shareware Søndag: Styr på ikonerne i Mac OS X
I fredags kiggede vi på, hvilke muligheder du har for at ændre udseendet på Mac OS X' brugerflade, uden at skulle betale for det. I denne udgave af Shareware Søndag vil vi se nærmere på, hvad du kan supplere den omtalte freeware med, hvis du er villig til at smide lidt kroner efter løsningen. I Freeware Fredag gennemgik vi, hvordan du udskifter temaet, udseendet af docken, og hvor du kan finde nye skrivebordsbilleder. Men lige så vigtigt er det selvfølgelig, at kunne udskifte standardikonerne på bl.a. mapper og drev. Til det formål er der to shareware-programmer, som nok må siges at være iklædt førertrøjen, nemlig CandyBar og Pixadex fra Panic Inc. CandyBar og Pixadex er to meget velfungerende og intuitive små programmer, der gør det let og hurtigt for dig, at udskifte standardikonerne i systemet, og holde styr på din voksende samling af ikonsæt. Pixadex Pixadex bliver af Panic betegnet som iPhoto til ikoner, hvilket ikke er helt forkert. Har du mange ikoner, som du gerne vil holde styr på, er Pixadex et ganske nyttigt værktøj. Når du henter et ikonsæt fra The Iconfactory, trækker du det simpelthen ind over Pixadex, hvorved ikonerne bliver lagt ind i biblioteket. Herfra kan du så oprette undermapper, og således strukturere dit bibliotek efter favoritter, genrer eller hvad der nu måtte passe dig.
Når du henter ikoner fra The Iconfactory, kan du vælge at hente en mappe med ikonerne, som du kan trække ind i Pixadex eller CandyBar enkeltvis, eller du kan vælge at hente en såkaldt iContainer. En iContainer indeholder ligeledes alle ikonerne, men gør det let for dig at trække alle ikonerne ind i Pixadex eller CandyBar i Èt hug, da det kun er Èn fil, du skal have fat i. En iContainer fås i to udgaver; en til Pixadex, hvor ikonet er en kasse med blåt låg, og en der fungerer både til CandyBar og Pixadex, hvor ikonet viser den samme kasse, men med rødt låg. CandyBar CandyBar bruger du til at udskifte standardikonerne i dit system. Når du åbner CandyBar, får du en oversigt over de nuværende systemikoner. Herfra kan du vælge at udskifte de enkelte ikoner, ved at trække det ønskede ikon hen over feltet med det ikon, som du ønsker at udskifte, eller du kan udskifte samtlige ikoner ved at importere en iContainer (Æble + O, vælg iContainer). Det sidste kræver naturligvis, at ikonsættet kan hentes som den omtalte iContainer til CandyBar. Ønsker du at ændre et ikon tilbage det oprindelige, trækker du simpelthen ikonet ud af CandyBars ikonfelt. Er det alle ikonerne, du ønsker skal vende tilbage til det oprindelige udseende, klikker du blot på "Restore Default Icons". Lettere kan det næsten ikke gøres.
Det koster $12.95 (ca. 85 kr.) at registrere CandyBar og $18.95 (ca. 125 kr.) at registrere Pixadex. En uregistreret version giver dig mulighed for at bruge programmet i en begrænset periode. Programmerne kræver Mac OS X 10.2 eller nyere og er desuden optimeret til Mac OS X 10.3 "Panter". Du kan hente CandyBar og Pixadex fra nedenstående adresser på The Iconfactory, hvor du udover programmerne kan finde en masse gratis ikonsæt til enhver lejlighed.: [#] The Iconfactory: Pixadex [#] The Iconfactory: CandyBar Læs Macnyts Freeware Fredag-artikel om at ændre udseendet i Mac OS X: [#] Freeware Fredag: Giv Mac OS X en ansigtsløftning Læs mere om sjovt og nyttigt shareware i Macnyts Shareware Søndag-artikelserie: [#] Tema: Shareware Søndag
09-11-2003, kl. 18.51 - Kategori: Shareware Søndag
Skriv en kommentar eller marker nyhed/artikel som favorit