Antallet af malware-angreb rettet mod Mac er stigende
År 2016 så ifølge McAfee Labs, en stigning i malware angreb på Mac med hele 744 procent i forhold til året før. Hvor dette indikerer et klart stigende fokus i målrettede angreb mod macOS platformen, så er stigningen primært grundet adware bundling - Det vil sige software som følger med andet software, og som målretter reklamer mod den enkelte bruger, for eksempel ved at ændre ved browserens søgemaskine eller ved pop-ups. Adware er da derfor også heller ikke så kritisk som reel malware, som potentielt kan gøre skade på, eller overtage, ens computer. Overordnet set er macOS dog langt fra det primære fokus hos malware producenter, da det samlede antal registrerede macOS malware detektioner i 2016 hos McAfee, omkring 460.000, stadig tæller under 0,1% af den globale malware, hvoraf Windows og Android er de to klart mest ramte platforme. Der er dog en generel stigende trend i antallet af mere slemme angreb med malware på macOS, hvor for eksempel Bit Torrent klienten Transmission i en kort periode i 2016 installerede malware, da deres hosting-server blev hacket. Mac brugere kan bedst sikre sig mod malware ved at hente software direkte fra Apples Mac App Store, eller fra kendte software producenter som installerer deres software med Apple-godkendte certifikater. McAfee Labs er en division af McAfee og en af verdens ledende grupper for analyse af digitale trusler og cybersikkerhed.
29-09-2017, 18.20 - Rygte
28-08-2017, 20.33 - Rygte
|