Freeware Fredag: Mere kontrol over arkiver og protokoller
Som vi tidligere har gjort opmærksom på i Freeware Fredag, så er der nogle områder i Mac OS X, hvor du som bruger har mistet muligheder for at ændre på systemets indstillinger, i forhold til det klassiske Mac OS. Men heldigvis er der en række gode freeware- programmer og -udvidelser, som giver dig kontrollen tilbage. Denne gang kigger vi på muligheden for at redigere indstillinger for arkiver og internetprotokoller.Alexander Claus er udvikleren bag MisFox, som er et fikst lille program, der giver dig mulighed for at ændre på en række parametre i systemet, som har af gøre med systemets evne til at associere bestemte arkiver med de programmer, som du ønsker at redigere eller se arkiverne i. Dermed giver MisFox dig bl.a. mulighed for atter at vælge standard nyhedsgruppelæser og ftp-klient.MisFox er en enkelt program, med en let overskuelig brugerflade; når du åbner MisFox bliver du således præsenteret for tre faneblade; Standardprogrammer, Arkivreferencer og Hjælpeprogramreferencer. Under hver af disse faneblade kan du se de indstillinger, som er sat af systemet, men derudover får du adgang til at redigere dem. Under fanebladet Standardprogrammer kan du, udover at vælge webbrowser og e-mail-klient, hvilket du jo allerede kan i kontrolpanelet Internet, vælge en Nyhedsgruppelæser og en FTP-klient; to indstillingsmuligheder som forsvandt i Mac OS X. Ønsker du fx at bruge den meget populære nyhedsgruppelæser MacSOUP, kan du således sætte programmet til at være systemets standard nyhedsgruppelæser.
02-01-2004, kl. 11.06 - Kategori: Freeware Fredag
Skriv en kommentar eller marker nyhed/artikel som favorit
29-09-2017, 18.20 - Rygte
28-08-2017, 20.33 - Rygte
|