xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter de sidste 14 dage
2
HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter 'All Time High'
339
156
SØG I FORUM
FORUM KATEGORIER
Velkommen gæst!

Macnyts forum er populært blandt mange brugere og det med god grund.

Macnyts forum er fyldt med hjælpsomme brugere, der er interesseret i,
at give en hjælpene hånd og tage en god diskussion/dialog med dig.

Som gæst kan du dog kun læse indholdet i Macnyts forum.

For, at deltage aktivt i diskussionerne skal du have oprettet en profil og være logget ind.

Har du allerede en profil så login her.
Kategori: Dialog om software - anything can happen here :) (Software)
macnyt  /  forum  /  emne
Aktivering af MitID, en stenet vej.
Kategori: Dialog om software - anything can happen here :) (Software)


4593

394
03. marts 2022 @ 13:11
FPU

Hej rødder.

Efter at have rodet med først at opdatere iTunes og derefter min iPhone til iOS 15.3 for at kunne installere MitID, gik jeg først i stå, da det kom til aktiveringen af MitID, for jeg kunne ikke lige se, hvor man fik sin aktiveringskode henne.

Og da jeg så prøvede at aktivere MitID via NemID på MitID's hjemmeside, fik jeg denne fejlmeddelelse:

MitID could not be created.

To get MitID you must update NemID

Og ja, på engelsk.

Og så var der en henvisning til borger.dk, hvor man blot fik at vide, at visse brugere af NemID i løbet af forsommeren får besked via digital psot om, at de skal "opdatere  deres information". Også her foregår det på engelsk. Stakkels gamlinge. Jeg så dog bagefter, at man kan skifte til dansk. men hvorfor vælger MitID dog engelsk som default?

OK, jeg fandt så tilfældigvis ud af, at jeg kunne inn-app opdatere NemID, hvilket krævede scanning af mit pas, og så køre videre derfra, og så lykkedes det at få aktiveret MitID app'en.

Jeg har så netop været logget ind på min netbank, så jeg kan bekræfte at MitID også her virker på en MBP fra 2010 med High Sierra og Opera 84.

Det gik, men det var ikke så ligetil. Problemerne må være opstået, fordi NemID ikke kunne scanne pas under iOS 11, og at den af en eller anden grund ikke var blandt de ti apps i AppStore, som pludselig kunne opdateres efter opgraderingen til iOS 15 (jeg opdaterer som regel mine apps med det samme).

Til gengæld har jeg så lige fundet ud af, at jeg ikke længere må logge ind på min netbank med NemID, og selvom den jo nakkes pr. 1. juli, er det alligevel noget urin, fordi MitID jo ikke tillader notifikationer på låseskærmen, hvilken er noget pjat, for man skal jo låse sin smartphone op under alle omstændigheder for at komme videre ind til ID-app'en, uanset om navnet begynder med "Nem" eller "Mit".

Nu er jeg så blot spændt på, hvordan batteriet i min iPhone vil opføre sig efter opdateringen til iOS 15. Det var godt i 11, bortset fra at batteriet to gange blev forskrækket over at jeg havde gået 5-6 timer i kulden og kløvet brænde, så det skreg på strøm (1% tilbage), da jeg kom ind i varmen igen (selvom det var på hhv. 55% og 95%, da jeg fik sat laderen til). Jeg har hørt, at det muligvis er et iPhone7-specifikt problem, men det sidste par gange, jeg var ude lige så længe, var der ikke noget, selvom sidste dag med brændet var lidt rå p.gr.a. vinden.

Senere skal jeg dimse med Sundhedskortet og kørekortet. Med mit held skal det nok gå lige så knudret som med MitID.

  9
2
  1199

1045

26
04. marts 2022 @ 17:55
Stormogul

Tja, Tonny, det lyder som om du har gennemgået en ret besværlig procedure. Læste du Kom i gang med MitID, inden?
Her i huset gik det ganske smertefrit på få minutter, også med en iPhone 7 (iOS 15,1)


Macintosh/Apple siden 1991. Toyota. Kia e-Niro. Gram køleskab. Thermex emhætte.

1045

26
04. marts 2022 @ 17:55
Stormogul

DP 


Macintosh/Apple siden 1991. Toyota. Kia e-Niro. Gram køleskab. Thermex emhætte.

4593

394
04. marts 2022 @ 19:01
FPU

@Beman:

Problemet viste sig jo at være. at NemID skulle opdateres manuelt (via klik på link inde i NemID app'en), før jeg kunne få lov til at aktivere MitID, altså scanne miit pas, hvilket NemID app'en ikke kunne under iOS 11, og hvilket den heller ikke kunne in-app opdateres til at gøre under iOS 11.

Forvirringen opstod jo netop, fordi opdateringen af NemID ikke skete via AppStore, ligesom de ti andre apps, som der pludselig var tilgængelige opdateringer til efter opgraderingen til iOS 15.

Og nej, jeg læste ikke den vejledning, som du linker til, for den dukkede ikke op under min gurgling efter, hvordan jeg fik fat på en aktiveringskode til MitID, og inde på Borger.dk stod der jo blot, at visse brugere af NemID i løbet af forsommeren ville få tilsendt opdateringsinstruktioner via eBoks.

Men altså: Hvis jeg tidligere havde opdateret til f.eks. iOS 13 for at installere kørekort app'en, ville jeg dengang have opdaget, at NemID skulle in-app opdateres for at kunne scanne mit pas, så kørekortet kunne blive registreret, og så ville der jo ikke have været nogen problemer med at hente og aktivere MitID.

Det var trods alt en dag med tre forskellige opdateringer:

1. iTunes for at kunne lave en sikkerhedskopi, inden jeg opgraderede iOS fra 11 til 15.

2. iOS 11 til iOS 15.

3. NemID in-app opdatering for at kunne scanne NFC-chippen i mit pas.

Og alt det, bare fordi selskabet bag MitID underbød selskabet bag NemID. Hvis ikke det var sket, havde jeg stadig haft en dejlig enkel telefon med super stand-by tid, for den smed 5% i nat under iOS 15 mod 0-1% under iOS 11, og den bliver tilsyneladende varmere nu ved internetdeling. "If it ain't broke, don't fix it" holder stadig. Nå, måske er den faldet til ro til i morgen.

Og så en lille sammenligning: Ovre i Letland, hvor jeg har familie, kører de digitale myndigheder på en noget anden måde: Borgeren har et såkaldt "eID-kort" med et SIM-kort i, og med specifik software ("eUnderskrift" på dansk) og en USB SIM-kortlæser til omtrent 20,- Euro kan man så med en eller to PIN-koder logge sig ind på alle offentlige tjenester, lige fra skatteligning og sundhedsplatform (bl.a. historik og vaccinationer), til oversigt over fast ejendom o.s.v. Man kan både bruge smartphone og computer, også Macintosh.


1708

43
04. marts 2022 @ 20:26
Stormogul

Tja, nu har jeg fået det installeret på 5 af mine familie og venner og det gik uden problemer, selv efter at de selv havde prøvet.

Såre simpelt.




4593

394
04. marts 2022 @ 21:23
FPU
Gorm Jørgensen skrev:

Tja, nu har jeg fået det installeret på 5 af mine familie og venner og det gik uden problemer, selv efter at de selv havde prøvet.

Såre simpelt.



Alt er jo nemt, når først man har prøvet og fået det til at virke.

Jeg vil jo også uden problemer kunne installere MitID på kompatible iPhones, nu hvor jeg ved hvor stenene på vejen ligger.

Kåret som bedste indlæg af trådens forfatter

1045

26
04. marts 2022 @ 22:12
Stormogul

@Tonny

Mit problem er lidt anderledes - Digitaliseringsstyrelsen har valgt at man skal scanne sit pass . Jeg har ikke et dansk pas, men det gik fint for den øvrige famile her hjemme, som jeg tidligere har skrevet.

Min kritik mod MitID, er, at mit nuværende NemID ikke verificerer min eksistens, på trods av CPR, Bankoplysninger, bopælsattest og 40 års skatteoplysninger mv. Jeg er ikke “troværdig” til MitID  og skal besøge Borgerservice i min kommune, der så vil bruge en halvtimme/hel timme på mig!! Godt givet ud af vores skattekroner. En måneds kø for at få en tid!!

Det er tilstrækkeligt at jeg medbringer mit kørekort til Borgerservice, så vil jeg kunne oprette MitID. Jesus - det er en “stenet vej”🤔

Macintosh/Apple siden 1991. Toyota. Kia e-Niro. Gram køleskab. Thermex emhætte.

4593

394
05. marts 2022 @ 01:00
FPU

@Beman:

Det må jeg nok sige. Hvad, øh, når du nu har en anden nationalitet, har du så ikke et andet pas med en NFC-chip, som kan bruges? Det er jo ikke kun danske statsborgere, som har brug for bank og eBoks, så MitID burde jo tage højde for det.

Alternativt må du da være berettiget til dansk statsborgerskab efter 40+ års ophold, selvom der kan være visse tilfælde, hvor et udenlandsk pas faktisk er mere "værd", f.eks. et schweizisk (vel nok det mest værdifulde pas på den her planet), amerikansk (hvis man ofte tager hjem på besøg) eller monegaskisk (hvis man har råd til Rivieraen).

Men en lille times tid hos Borgerservice efter blot en måneds ventetid er da billigt sluppet. Tænk bare på dem, som venter på at komme til køreprøve, og som bliver nødt til at gå til teoriprøve hver tredie måned i ventetiden, for at den ikke skal blive forældet.

Held og lykke med at blive godkendt (well, det burde jo være en formsag).


1045

26
05. marts 2022 @ 12:25
Stormogul
Tonny Freimanis skrev:

@Beman:

Det må jeg nok sige. Hvad, øh, når du nu har en anden nationalitet, har du så ikke et andet pas med en NFC-chip, som kan bruges? Det er jo ikke kun danske statsborgere, som har brug for bank og eBoks, så MitID burde jo tage højde for det.

Har du stadig ikke læst den danske instruktion for at få MitID? Danske myndigheder har ikke adgang til udenlandske myndigheder, (det  gælder også f.eks. for at få sit kørekort ind i app).  Alle danske medborgere har heller ikke er dansk pas, så der skabes et enormt tryk på kommunernes Borgerservice.


Alternativt må du da være berettiget til dansk statsborgerskab efter 40+ års ophold, selvom der kan være visse tilfælde, hvor et udenlandsk pas faktisk er mere "værd", f.eks. et schweizisk (vel nok det mest værdifulde pas på den her planet), amerikansk (hvis man ofte tager hjem på besøg) eller monegaskisk (hvis man har råd til Rivieraen).

Danmark har godkendt dobbelt statsborgerskab..


Men en lille times tid hos Borgerservice efter blot en måneds ventetid er da billigt sluppet. Tænk bare på dem, som venter på at komme til køreprøve, og som bliver nødt til at gå til teoriprøve hver tredie måned i ventetiden, for at den ikke skal blive forældet.

Held og lykke med at blive godkendt (well, det burde jo være en formsag).

Jeg tænker slet ikke på dem, som venter på at komme til køreprøve. Ganske urelevant i dette sammenhæng - her drejer det sig om, at verificere sin identitet.

Digitaliseringsstyrelsen’s “kontor-nisser” har valgt en snæver adgang til MitID, som koster os skattebetalere dyrt - uden at kunne redegøre hvorfor. De henviser til nye sikkerhedskrav,, som ikke er til at finde, og andre europæiske lande har ikke - har ikke - krævet de danske parameter/krav med pas.

Selvfølgelig bliver jeg godkendt, i det øjeblik jeg møder op på Borgerservice og afsætter min tid til dem /tager fri fra arbejde - min kritik går mod Digitaliseringsstyrelsens kostbare og kringlede løsning..

For alle andre med dansk pas, er det en ganske simpel procedure.😀



Macintosh/Apple siden 1991. Toyota. Kia e-Niro. Gram køleskab. Thermex emhætte.

4593

394
05. marts 2022 @ 20:02
FPU

Hej igen Beman.

1. Nej, jeg har stadig ikke læst instruktionen; det var der jo ikke brug for, efter at jeg fik aktiveret MitID på egen hånd.

2. Jeps. Danmark har godkendt dobbelt statsborgerskab siden 1. september 2015, så du har da haft masser af tid til også at få dig et dansk pas, som du så kunne bruge til at aktivere MitID med hjemme i sofagruppen.

3. Jeg talte om generelle ventetider hos det offentlige, og her er en måneds tid ikke ret meget. Den er f.eks. op til et halvt år hos Ankestyrelsen og adskillige uger hos Folketingets Ombudsmand. Og meget, meget lang hos Udlændingestyrelsen.

4. Ja, Digitaliseringsstyrelsen har valgt en ret stram tilgang til tingene, nok også FOR stram. Jeg har endnu ikke hørt om eet eneste tilfælde, hvor NemID er blevet kompromiteret. Her tæller jeg ikke phishing med, for det er jo selve brugeren, det er galt med, ikke NemID. Men Danmark VIL jo være førende på digitaliseringsområdet, og så betyder det mindre, at man vælger at gå baglæns over åen efter vand med bind for øjnene, bare så længe man kan få det indført.

5. Jeg kan sagtens gå med til, at det er irriterende at skulle troppe op hos Borgerservice bare for at identificere sig, men så er det vel heller ikke værre. Jeg skulle trods alt samme procedure igennem for at bytte mit flossede fløj-kørekort ud med et af dem i kreditkort-størrelse, inden jeg tøffede til Letland sidste sommer, mest for at undgå at skulle stå på en øde landevej og diskutere med en rekrut, om det nu også VAR et kørekort, eller ej.

Og jeg øsnker dig stadig held og lykke med processen. Ikke p.gr.a. proceduren, men p.gr.a. den manglende viden om IT, de fleste kommunale trunter kan fremvise. Jeg har således flere gange prøvet at få beskeder, hvor attachmentet var bremset af mail-serveren, fordi der ikke var et .pdf suffix i dokumentnavnet, og jeg har prøvet det modsatte, hvor et dokument havde været gemt tre gange af forskellige sagsbehandlere, så suffixet var intet mindre end .pdf.pdf.pdf