xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter de sidste 14 dage
2
1
HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter 'All Time High'
335
151
SØG I FORUM
FORUM KATEGORIER
Velkommen gæst!

Macnyts forum er populært blandt mange brugere og det med god grund.

Macnyts forum er fyldt med hjælpsomme brugere, der er interesseret i,
at give en hjælpene hånd og tage en god diskussion/dialog med dig.

Som gæst kan du dog kun læse indholdet i Macnyts forum.

For, at deltage aktivt i diskussionerne skal du have oprettet en profil og være logget ind.

Har du allerede en profil så login her.
Kategori: Frit område til almen diskussion - omtanke er godt (Ordet er frit)
macnyt  /  forum  /  emne
Køb og salg af Apple aktier, hvor handler man?
Kategori: Frit område til almen diskussion - omtanke er godt (Ordet er frit)


1891

183
PowerPalle (Administrator)
29. december 2020 @ 20:23
Stormogul

Jeg har hørt om mange mennesker, der i årenes løb har talt om deres køb og salg og ejerskab af Apple-aktier. Jeg tænker at en del af disse også gør deres gang her på macnyt.

Min nysgerrighed går i retning af, ... hvor køber og sælger du/i jeres aktier (Apple aktier naturligvis)? Hvilken app, website eller andet benyttes...

Og husk, at man kan gå over broen i begge retninger
  18
1
  983

2185

44
29. december 2020 @ 20:33
ASCII jonglør

Jeg benytter Nordnet - har dog ingen Apple aktier pt. - ellers burde du kunne benytte din egen bank, som sikkert har en investering del.


2252

151
29. december 2020 @ 20:47
ASCII jonglør

+1 til Nordnet.

Desuden handler jeg aktier via hele min Aldersopsparing. Det er simpelthen det bedste, fordi afkast her er lagerbeskattet med kun 15,3% af afkastet på din lagerbeholdning. Det er jo noget mindre en den sædvanlige skat på afkast på aktier, her beskattes med 27% i skat af de første 55.300 kr. og herefter 42%. Her bliver først beskattet ved salg og det er FIFO princippet, som afgør, hvad du betaler i skat. FIFO princippet er, at aktiegevinsten udregnes på de aktier, som du købte først.

Vil aldrig selv bruge en bank. For ud over kurtage og depotleje raner fx Nordea 1% af dit afkast årligt. Rent røveri!

Har for selv fornylig købt en håndfuld Apple-aktier, lidt over kr. 800 pr. stk. Bemærk, at aktien foretog et 1:4 aktiesplit  d. 31.8.2020, men er steget noget siden. Spørgsmålet er naturligvis så, om alle de produkt-fremskridt, som Apple er igang med at udmønte, er indpriset helt. Svært at spå om....

MBA 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

2696

335
PallMei (Skribent)
29. december 2020 @ 21:29
Bit kongen
Lunar som er en mobil-bank har også investeringsfunktion for dummies drevet af saxobank. Alle handler koster 19kr, men det er også alt du skal bekymre dig. Alternativt kunne du oprette en aktiesparekonto hos saxobank. Har jeg også fordi der er særlige skattebetingelser, men har ikke taget den i brug, fordi Lunar's er så meget simplere og jeg ikke er spekulant og der også nu er kommet et par ETF'er (meget brede) på Lunar som ellers var min plan at bruge aktiesparekontoen til.

1891

183
PowerPalle (Administrator)
29. december 2020 @ 21:53
Stormogul

ETF'er << ??

Og husk, at man kan gå over broen i begge retninger

2696

335
PallMei (Skribent)
29. december 2020 @ 22:10
Bit kongen
PowerPalle skrev:

ETF'er << ??

Det er passiv forvaltede fonde, som følger diverse indeks.  Det er en nem måde at sprede sin risiko og fordi de er passiv forvaltede er administrationsomkostningerne lavere end investeringsforeninger.


58

2
29. december 2020 @ 22:11
Novice

Jeg bruger Saxo investor, den er let at gå til. Har også nordnet da de har et godt forum. 

De har begge en masse Youtube indhold så det er let at komme igang, du få ikke noget for at penge på bankkontoen.

Du kan evt også købe via din bank.

Macbook Pro 13,iPhone 15 Pro. Elektriker.

2185

44
29. december 2020 @ 22:12
ASCII jonglør
PowerPalle skrev:

ETF'er << ??

Børshandlede fonde (ETF'er)


1014

0
30. december 2020 @ 00:25
Stormogul

Jeg bruger Nordnet. 

Har dog ikke investeret i Apple direkte, kun indirekte som en begrænset del af diverse indeks-investeringsforeningsafdelinger i f.eks Spar Invest og Danske Invest. Passive indeks-afdelinger giver fin spredning og lavere omkostninger end aktivt forvaltede afdelinger.

Lunar ligner noget for teenagere/unge voksne. Der er tilsyneladende ingen traditionel netbank på web, kun en app. Der er ikke VisaDankort, kun Visa. Har svært ved at se de reelle fordele. De kunder, som vil have det enkelt og billigt, kunne lige så godt vælge Lån & Spar, Basisbank eller Arbejdernes Landsbank, som alle har VisaDankort til 0 kr. og ApplePay, samt en normal netbank (de 2 første en god i SDC, AL en noget ringere i BEC).


285

6
30. december 2020 @ 11:45
Juniormedlem

Da jeg købte de fleste af mine Apple aktier brugte jeg Alm. Brand bank, som var min primære bank dengang i 2002.

Senere da jeg blev træt af deres enorme depotgebyrer og Nordnet var begyndt at indberette til skat, flyttede jeg depotet.


356

12
puggaard (Skribent)
30. december 2020 @ 12:13
Lærling

+1 Nordnet. 

Apples aktie er sjov at hoppe med på hvis man alligevel følger dem. 😃


1891

183
PowerPalle (Administrator)
21. januar 2021 @ 18:04
Stormogul

Så hvad koster det at være hos Nordnet (med eller uden investeringer)?

Og husk, at man kan gå over broen i begge retninger

2252

151
21. januar 2021 @ 18:19
ASCII jonglør

Nordnet - Prisliste - læg her mærke til Særlige kurtageklasser - Nye kunder

MBA 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

1891

183
PowerPalle (Administrator)
21. januar 2021 @ 20:05
Stormogul
Ja, det ser ud til at der er noget der lidt mere fordelagtigt indledningsvist.
Og husk, at man kan gå over broen i begge retninger

1891

183
PowerPalle (Administrator)
25. januar 2021 @ 21:39
Stormogul

Og hvis mam så køber et par aktiver på Nordnet skal man så forpligtige sig til at beholde dem i en fast periode eller kan man afhænde dem igen når man har lyst.

Det virker som om man skal vælge en periode, hvor i man agter at beholde aktierne. Eller tager jeg fejl forståelsesmæssigt?

Og husk, at man kan gå over broen i begge retninger

2185

44
25. januar 2021 @ 21:55
ASCII jonglør

De kan sælge 1 sec. efter en handel er gennemført - selve køb og salgs opgørelsen sker dog først første bankdag efterfølgende.


2252

151
25. januar 2021 @ 22:14
ASCII jonglør

Man kan købe og sælge frit, men måske der her tænkes på de såkaldte valørdage - her info sakset fra Nordnet:

Hvordan fungerer valørdage?

Der anvendes to valørdage på alle markeder, når du køber og sælger aktier. Når du sælger en aktie, forfalder valørdagen to dage efter salget, og det er først på det tidspunkt, at pengene fra salget egentlig overføres til din konto.

Handler du på to forskellige landes børser på samme dag, skal du eksempelvis også være opmærksom på eventuelle helligdage, der kan påvirke valørdatoen.

Det betyder blot, at hvis du sælger en aktie i dag, så kan du først handle med det beløb, som du får fra salget, to dage efter. Det er fordi pengene skal igennem hele systemet. Tidligere var der tale om hele tre valørdage. Mener dog godt, at man kan handle alligevel, men så skal man have en godkendt kassekredit og betale en rigtig dyr rente.

MBA 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

8581

198
26. januar 2021 @ 10:54
Poseidon

Nordnet i 8 år nu. Har prøvet Saxo Banks interface af, men jeg kan bedre lide Nordnets rent visuelt, omend Saxo Banks professionelle funktioner lige er et nøk bedre. Jeg har privat opsparing der, privat pensionsopsparing for både mig og hustruen, samt begge børns børneopsparing.

Handelspriserne er et nøk bedre hos Saxo Bank, men hvis du ikke forventer at lave mange handler, så er det lidt ligemeget i mine øjne.

Eneste minus er at Nordnet ikke har en aktiesparekonto endnu, hvilket Saxo Bank har, og det vil jeg anbefale hvis du har under 100.000,- at lege med, da du så er nede på 17% lagerbeskatning af dine papirer. Det skulle dog komme ifølge Nordnet i 2021, men det sagde de også i 2020 så lad os nu se.. :P 

Men for guds skyld, lad være med at oprette en konto hos din bank, da de tager vilde gebyrer. Vælg Saxo Bank, Nordnet, eller en af de helt små som har gebyrer i samme boldgade. Det er nemt, og sjovt... Undtagen når dine aktier falder.   Og selv nybegyndere kan tjene gode penge, hvis bare de læser en smule op på tingene, og følger en smule med i markedet. Jeg klager absolut ikke.


2252

151
27. januar 2021 @ 13:38
ASCII jonglør

Mulighed for at Apple-aktien kan tage et bette hop mod nord her i eftermiddag:

New research shows Apple doubled its market share in India last year

MBA 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”