xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe

HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter de sidste 14 dage
HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter 'All Time High'
399
164
SØG I FORUM
FORUM KATEGORIER
Velkommen gæst!

Macnyts forum er populært blandt mange brugere og det med god grund.

Macnyts forum er fyldt med hjælpsomme brugere, der er interesseret i,
at give en hjælpene hånd og tage en god diskussion/dialog med dig.

Som gæst kan du dog kun læse indholdet i Macnyts forum.

For, at deltage aktivt i diskussionerne skal du have oprettet en profil og være logget ind.

Har du allerede en profil så login her.
Kategori: Frit område til almen diskussion - omtanke er godt (Ordet er frit)
macnyt  /  forum  /  emne
M2 VS M3. Ny Mac Air.
Kategori: Frit område til almen diskussion - omtanke er godt (Ordet er frit)

145

19
10. august 2024 @ 17:34
Novice

Hej..

Har en lidt ælder Mac Air (2018) den er så småt ved at blive lidt træt. (Har styr på opstart programmer og div. andre fif til at gøre den så hurtig som det muligt) den bliver lidt varm og larmer også lidt. Tænkte på at få den renset men så alligevel ikke da batteriet også er på ca. 83% og så burde jeg også få det skiftet så... 

Tænker jeg kan få ca. 4000kr for min gamle da den har 16gb ram. 

Nu har jeg besluttet at købe en ny, men om det skal være en M2 eller M3 er jeg lidt i tvivl om, det jo ikke fordi prisforskellen er så stor. Har kigget på disse 2 opstillinger, med 16gb ram. 

M2 til 11.800kr

M3 til 13.600kr dog kan den fås til 11.800kr med 256GB  (har som sådan ikke brug for de 512GB)

Hvad jeres råd ? Jeg nok mest til M3 med 256GB. Virker til en ok pris især når man tænker på jeg købte min for 16.500kr :) 

MacAir M3. Apple tv 2021. iPhone 15 Pro.
  24
8
  733

4696

420
10. august 2024 @ 18:09
FPU

Øhm, ja, der er lige nogle ting, som jeg vil påpege:

Alt andet lige, er en M3 nok bedre end en M2, måske 40% hurtigere, og eftersom M3 er en nyere model end en M2, vil den også alt andet lige kunne opgradere macOS i lidt længere tid.

Men altså, det gælder jo kun, hvis du bliver så glad for den, at de beholder den, indtil den er forældet, og du skal måske 15 år ud i fremtiden, før internettet er blevet for kompliceret til den.

Men fordi du (nok) skal have den i mange år, bør du også tage højde for, hvad dit behov for opbevaring af data kan blive, ikke hvad det er her i 2024. Din nuværende Mac er jo seks år gammel, og ikke mindst billed- og videofiler er blevet større pga. højere antal MegaPixel i kameraerne, og den tendens fortsætter. macOS'erne vokser jo også støt.

Nu ved jeg ikke, om det gælder de nyeste Apple Silicon Mac'er, og om det eventuelt er rettet i de første modeller, men der har været rapporteret om flaksehalsproblemer i 256 GB modellerne. Problemet var så stort, at Apple (i hvert fald en overgang) fjernede 256 GB modellerne fra deres egen hjemmeside. Problemet skyldes eller skyldtes, at 256 GB modellerne kun har een NAND-chip, mens 512 GB modellerne har to, og en enkelt chip var altså for lidt til at undgå forstoppelse under visse omstændigheder. Det KAN være, at problemet er løst via software, men jeg har ikke fulgt med i udviklingen, siden de første M2'ere kom på gaden. Du vil nok kunne finde noget om det på YouTube.

I de her nye Mac'er er alt loddet direkte på bundkortet, men eftersom man trods alt kan off-loade data over på et eksternt medie, ville jeg prioritere RAM over SSD i forhold til budgettet, og jeg ville ikke selv købe en Mac med mindre end 16 GB RAM og 1 TB SSD for at være rimelig sikker på, at den ikke vil være alt for begrænset om 8-10 år. Af samme grund ville jeg holde mig fra den nederste af de tre eksempler, du viser.

En sidste ting jeg vl nævne, er lyden. Efter at jeg havde set tests af M1 og M2 Air i forhold til M1 og M2 Pro på YouTube, fandt jeg at lyden i de to Air ikke opfyldte mine krav til god lyd, som jeg syntes var tynd og metallisk. Her vil jeg så anbefale, at du går ind i en butik og prøvehører noget af din yndlingsmusik på en M2 Air og en M3 Air for at være sikker på, at du ikke får købt en Mac, som lyder som en revnet konservesdåse.

God jagt.

Spirituel Maskine

145

19
10. august 2024 @ 19:28
Novice

Mange tak for dit svar :)

Har godt læst/hørt om udfordringerne med M2 og de 256GB men tænkte de for pipland ikke laver samme fejl igen.. 

Planen er den skal holde til den igen bliver træt, og der vil M3 måske holde 1-3år længere end M2. Men hvor længe det er, er jo op til "guderne" eller nok nærmer Apple hehe..  

Div. test viser en ret glad tendens for M3 så mon ikke det bliver købet ;) 

MacAir M3. Apple tv 2021. iPhone 15 Pro.

4696

420
10. august 2024 @ 21:24
FPU

Du skal ikke regne med, at 256 GB problemet er løst, med mindre du kan læse dig til noget andet.

Problemet er åbenbart, at der kun sidder een chip på bundkortet, så for at være helt sikker på ikke at rende ind i problemer, skal du sigte efter den dér M3 med 512 GB, som jo er 2 x 256 GB.

Spirituel Maskine

294

46
10. august 2024 @ 23:57
Juniormedlem

Hvis du køber hos Power, kan du lige nu få en MacBook Air M3 med 16 GB ram og 512 GB SSD for 11999,-

Den er dog først forventet på lager den 4/9, men ellers er det vel en ok pris?

2892

399
PallMei (Skribent)
11. august 2024 @ 08:32
Bit kongen
Michael Rasmussen skrev:

Hvis du køber hos Power, kan du lige nu få en MacBook Air M3 med 16 GB ram og 512 GB SSD for 11999,-

Den er dog først forventet på lager den 4/9, men ellers er det vel en ok pris?

Absolut, det er 700,-kr billigere end med uddannelsesrabat hos Apple. Men tilgengæld kan man konfigurere ens ønsker der.

2332

164
11. august 2024 @ 08:53
ASCII jonglør

Er vi med Apples M-serie ikke ved at være derhenne, hvor chips er så kraftige, at forøgelser i disses ydeevne ikke længere betyder så meget, al den stund at private computere som fx Macs nu er så hurtige, at den gængse forbrugers behov i praksis er opfyldt? Er man film-klipper eller skal man i militæret konkurrere med Kinas hemmelige nano-computere, så stiller sagen sig naturligvis anderledes.

En god sammenligning mellem Apples M2, M3 og den kommende M4 kan ses på M4 vs M3 and M2: What’s improved with the new Apple Silicon?

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

4696

420
11. august 2024 @ 10:05
FPU

Jo, det ser ud til at grænsen for privat-brugere godt og vel er nået. Men der har jeg så en stikpille til Apple, for eftersom jeg (og temmelig mange andre) ikke er power-users, ser jeg meget gerne en M-chip, som fokuserer på batterilevetid ved at skære antallet af High-performance kerner ned og øge antallet af Low-performance kerner.

Jeg overvejede at købe en 14'' M2 Pro, men lige netop sådan noget som f.eks. netsurfing er den relativt dårlig til, fordi den slags foregår via Low-performance kernerne, som den ikke har for magne af. Jeg skal hverken transcode video eller kompilere kode. Jeg skal derimod skrive, læse og se YouTube, og det er der en stor bunke andre brugere, der også skal.

Derfor ville det for mig være ideelt med en M-baseret bærbar, hvor strømforbruget var optimeret til den slags. Tænk, hvis man kunne nøjes med at genoplade sin Mac et par gange om ugen.

Det optimale ville selvfølgelig være, at man kunne sætte CPU'en i en port og så skifte mellem en CPU til daglig brug med lang batteritid og en CPU til tal-knusning, når det blev aktuelt. Teknisk set burde det kunne lade sig gøre, eftersom CPU+GPU+RAM er kogt sammen til en enkelt klump.

Spirituel Maskine

1715

53
11. august 2024 @ 13:00
Stormogul
Tonny Freimanis skrev:

Så er den nye M4 CPU jo det rigtig skridt for dig. der er 6 Efficiency Cores mod 4 på M3eren og stadig kun 4 Performance Cores. :)

Iphone 16 pro. Macbook pro 13 M1. Apple Watch Ultra.

2892

399
PallMei (Skribent)
11. august 2024 @ 13:07
Bit kongen
Tonny Freimanis skrev:

Jo, det ser ud til at grænsen for privat-brugere godt og vel er nået. Men der har jeg så en stikpille til Apple, for eftersom jeg (og temmelig mange andre) ikke er power-users, ser jeg meget gerne en M-chip, som fokuserer på batterilevetid ved at skære antallet af High-performance kerner ned og øge antallet af Low-performance kerner.

Jeg overvejede at købe en 14'' M2 Pro, men lige netop sådan noget som f.eks. netsurfing er den relativt dårlig til, fordi den slags foregår via Low-performance kernerne, som den ikke har for magne af. Jeg skal hverken transcode video eller kompilere kode. Jeg skal derimod skrive, læse og se YouTube, og det er der en stor bunke andre brugere, der også skal.

Hvor har du fra, at den er dårlig til netsurfing og at det kræver low-performance kernene. Det er lyder ærlig talt som sludder.

M3 Pro har netop skåret antallet af high performance kerner ned og øget low-performance over for M2. 7-8HP+4LP vs 5-6HP+6LP, men det var for at øge incitamentet til at opgradere til Max og ikke fordi at netsurfing var et problem og tro mig min MBA M1 med 4HP+4LP har hverken problemer med netsurfing eller batteritid.

Derfor ville det for mig være ideelt med en M-baseret bærbar, hvor strømforbruget var optimeret til den slags. Tænk, hvis man kunne nøjes med at genoplade sin Mac et par gange om ugen.

Kan du allerede, afhængig af hvor meget du bruger den.

M-processore er optimeret til strømforbrug og det skyldes at når Apple har fuld kontrol over operativ systemet og hardware, så kan de lave mere specialiseret hardware og dermed køre flere operationer direkte i hardware.

Den store strømsluger er nemlig skærmen. Sådan som jeg bruger MBA M1 holder den i dagevis, hvis ikke en uge. Men den er heller ikke min primære maskine.

Det optimale ville selvfølgelig være, at man kunne sætte CPU'en i en port og så skifte mellem en CPU til daglig brug med lang batteritid og en CPU til tal-knusning, når det blev aktuelt. Teknisk set burde det kunne lade sig gøre, eftersom CPU+GPU+RAM er kogt sammen til en enkelt klump.

Apple Silicon har allerede fantastisk batteri-tid + ydelse og det virker som om du stadig har til gode at prøve det.

2332

164
11. august 2024 @ 14:24
ASCII jonglør
PallMei skrev:
M-processore er optimeret til strømforbrug og det skyldes at når Apple har fuld kontrol over operativ systemet og hardware, så kan de lave mere specialiseret hardware og dermed køre flere operationer direkte i hardware.

- hvilket var en af tre årsager til, at vi var mange, der tidligt valgte Apple fremfor MicroGroft. Kan ikke huske hvilken IT-"filosof" det var, der formulerede tesen om, at selvfølgelig skal hard- & software bygges til at matche hinanden for optimal funktion, men Steve Jobs indså så vidt jeg husker tesens værdi, og byggede så Apple op omkring den.

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

4696

420
12. august 2024 @ 08:08
FPU
PallMei skre

Hvor har du fra, at den er dårlig til netsurfing og at det kræver low-performance kernene. Det er lyder ærlig talt som sludder.

Jeg læste eller hørte det i en test omkring det tidspunkt, hvor den blev lanceret. Og med "dårlig" mener jeg forholdet mellem low- og high- performance kerner.

M3 Pro har netop skåret antallet af high performance kerner ned og øget low-performance over for M2. 7-8HP+4LP vs 5-6HP+6LP, men det var for at øge incitamentet til at opgradere til Max og ikke fordi at netsurfing var et problem og tro mig min MBA M1 med 4HP+4LP har hverken problemer med netsurfing eller batteritid.

M3 Pro er ikke ligefrem en billig CPU, men det er da værd at få kigget på den.

Derfor ville det for mig være ideelt med en M-baseret bærbar, hvor strømforbruget var optimeret til den slags. Tænk, hvis man kunne nøjes med at genoplade sin Mac et par gange om ugen.

Kan du allerede, afhængig af hvor meget du bruger den.

OK, jeg var lige ved at skrive "een gang om ugen", men det ville måske være at strække den lige langt nok. Det må komme an på en prøve på sigt.

M-processore er optimeret til strømforbrug og det skyldes at når Apple har fuld kontrol over operativ systemet og hardware, så kan de lave mere specialiseret hardware og dermed køre flere operationer direkte i hardware.

Den store strømsluger er nemlig skærmen. Sådan som jeg bruger MBA M1 holder den i dagevis, hvis ikke en uge. Men den er heller ikke min primære maskine.

Det er bedre tal, end jeg har hørt indtil videre.

Det optimale ville selvfølgelig være, at man kunne sætte CPU'en i en port og så skifte mellem en CPU til daglig brug med lang batteritid og en CPU til tal-knusning, når det blev aktuelt. Teknisk set burde det kunne lade sig gøre, eftersom CPU+GPU+RAM er kogt sammen til en enkelt klump.

Apple Silicon har allerede fantastisk batteri-tid + ydelse og det virker som om du stadig har til gode at prøve det.

Ja, jeg kører stadig på Intel-baserede Mac'er, og en Apple Silicon må desværre vente lidt, fordi dytten skal have lavet lidt rust, skiftet begge forskærme og undervognsbehandles inden synet til oktober, og så skal den helst også have en større turbo, en bilradio med Apple Car Play, et nyt forsæde (eller helst en læderstue, hvis mekanikeren kan finde en), en ny kabineblæser (som ikke piver af og til) og tågeforlys, så stort set alt andet kommer i anden række indtil da.

Spirituel Maskine

2892

399
PallMei (Skribent)
12. august 2024 @ 16:11
Bit kongen
Tonny Freimanis skrev:

Jeg læste eller hørte det i en test omkring det tidspunkt, hvor den blev lanceret. Og med "dårlig" mener jeg forholdet mellem low- og high- performance kerner.

Det er ikke korrekt, hvis der har været noget, så er jævnet ud med tiden. I starten var meget software ikke compileret til Apple Silicon, men det er helt anderledes nu og jeg kan faktisk ikke komme i tanke om noget software jeg bruger der stadig er Intel.

M3 Pro er ikke ligefrem en billig CPU, men det er da værd at få kigget på den.

Det behøver du ikke 4 effeciency kerner er fint. Jeg vil endog sige at du ikke engang skal kigge på M Pro udgaver, da de almindelige basis M udgaver er rigelige kraftige. Min MBA M1 er næsten dobbelt så kræftig i singlethread geekbench som min 8 core iMac Pro og ca. ens i multithread. Men begge er hurtige nok Kan du allerede, afhængig af hvor meget du bruger den.

OK, jeg var lige ved at skrive "een gang om ugen", men det ville måske være at strække den lige langt nok. Det må komme an på en prøve på sigt.

Tror faktisk det er deromkring for mig. Som sagt er det ikke min primære maskine, men det bliver brugt dagligt og den holder væsentlig længere end min 11" iPad Pro 2020

Ja, jeg kører stadig på Intel-baserede Mac'er, og en Apple Silicon må desværre vente lidt, fordi dytten skal have lavet lidt rust, skiftet begge forskærme og undervognsbehandles inden synet til oktober, og så skal den helst også have en større turbo, en bilradio med Apple Car Play, et nyt forsæde (eller helst en læderstue, hvis mekanikeren kan finde en), en ny kabineblæser (som ikke piver af og til) og tågeforlys, så stort set alt andet kommer i anden række indtil da.

Lyder heller til at du har taget springet til el-bil :-D. (Har jeg heller ikke, for bruger den næsten ikke og kan ikke lade hvor jeg bor, men kunne sagtens klare mig med den mindste rækkevidde).

8661

210
12. august 2024 @ 16:22
Poseidon
PRW skrev:

Hej..

Har en lidt ælder Mac Air (2018) den er så småt ved at blive lidt træt. (Har styr på opstart programmer og div. andre fif til at gøre den så hurtig som det muligt) den bliver lidt varm og larmer også lidt. Tænkte på at få den renset men så alligevel ikke da batteriet også er på ca. 83% og så burde jeg også få det skiftet så... 

Tænker jeg kan få ca. 4000kr for min gamle da den har 16gb ram. 

Du skal virkelig finde en som ikke ved noget om tingene, hvis du vil have 4.000,- for en 6 år gammel MBA. Jeg tror ikke du kommer meget over 2.000,-.

Der var engang en Mac...

145

19
12. august 2024 @ 17:45
Novice

Muligvis :) De ligger bare til ca. 3000-3500kr men det med 8gb ram og 128SSD derfor min pris på 4000kr :)

Jeg som sådan også ok med at sælge til en der ikke ved ret meget om Mac haha.. 

MacAir M3. Apple tv 2021. iPhone 15 Pro.

3

0
12. august 2024 @ 18:26
Nyt medlem

Jeg har en iPad Pro M1 og en M4

kan ikke se/mærke forskel

VH

145

19
12. august 2024 @ 20:32
Novice

Så der bestilt en ny Mac Air M3. Gik med 16GB ram og 512SSD hos Power.. 

Sjovt lige den farve og spec. er så billig. Alle andre M3 er meget dyre ellers så det kun med 8gb ram. 

MacAir M3. Apple tv 2021. iPhone 15 Pro.

2332

164
12. august 2024 @ 21:34
ASCII jonglør

Hvad farven Midnat angår, så havde M2eren åbenbart den ulempe, at fingeraftryk var tydelige på chassiet - eller ihverfald så tydelige, at en del synes de var for tydelige. Andre var ligeglade, fordi de kunne lide farven.

Med macBook Air M3 har Apple svjv anodiseret metallet, således at fingerprints ikke skulle være samme problem som på M2erne. Der er en del videoer på YT om dette...

Så måske har Apple givet lidt afslag på Midnat-farven for at få lidt gang i salget?

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

4696

420
12. august 2024 @ 22:03
FPU

Alt ovenfor er taget ad notam.

Lyder heller til at du har taget springet til el-bil :-D. (Har jeg heller ikke, for bruger den næsten ikke og kan ikke lade hvor jeg bor, men kunne sagtens klare mig med den mindste rækkevidde).

Njah. Det er min all-time favorit-bil, en af de bedste langtursbiler, der blev lavet i 80'erne og 90'erne, med en motor, der  ikke er til at slide op.

Det drejer sig om en 5-dørs Saab 9000 fra 1998, og den jeg fik gaflet mig sidste forår, er en af de sidste 400 eksemplarer, der blev lavet, og den havde kun kørt latterlige 160.000 Km, da jeg købte den. Den rundede så de 170.000 Km i sidste uge, så der er mindst 300.000 Km tilbage i den.

Jeg er langsomt ved at få den "restaureret". Sidste år var det nye vinterdæk på nye stålfælge, eftermontering af fartpilot, samt udskiftning af varmeapparat. I år blev det så til nye sommerdæk på originale Saab alufælge plus udskiftning af begge forskærme, lidt rustarbejde i vangerne, en undervognsbehandling plus almindelig service og klargøring til syn i løbet af efteråret.

Senere kommer så montering af større turbo (fra 155 til 225 HK), tågeforlys og (forhåbentlig) en læderstue, for lædersæderne i en Saab 9000 er nogle af de bedste autosæder, der nogensinde er lavet. Sjovt nok er designet af dem inspireret fra sæderne i Muppet Shows "Pigs in Spapce" :0)

Jeg havde ellers en dejlig Saab 9-3, men AirCon'en var gået, og det ville koste ca. 8 Kilo at få den skiftet, fordi der skal bruges en del værkstedstimer på at hive hele instrumentbordet ud for at komme ind til køleenheden. Desuden havde den rundet 260.000 Km, så små-skavankerne sad og ventede lige om hjørnet. Desuden var bygge-kvaliteten ikke den samme, efter Saab blev overtaget af GM, så der var f.eks. en del plastic-knirkeri i kabinen, og centrallåsen virkede kun i førerdøren i varmt vejr. Når det var koldt, virkede alle fire til gengæld. Det er der ikke noget bøvl med i 9000'eren. Desuden var der ikke træk på 9-3'eren, mens der er det på 9000'eren, som må trække 1.800 Kg med bremser.

En 9-3 Sedan ER en smuk bil, selv 20 år efter at den blev lanceret, men jeg er mere til CombiCoupé. Man sidder også lidt højere, og har dermed bedre udsyn. Og så er der glasforlygter i stedet for plexiglas, så der er en verden til forskel ved natkørsel. Jeg brød mig faktisk ikke rigtigt om at køre natkørsel i 9-3'eren, mens det er en stor fornøjelse i 9000'eren.

Stor, stærk, sikker. Så bliver det ikke meget bedre.

Spirituel Maskine

2892

399
PallMei (Skribent)
13. august 2024 @ 10:24
Bit kongen
Tonny Freimanis skrev

Det drejer sig om en 5-dørs Saab 9000 fra 1998, og den jeg fik gaflet mig sidste forår, er en af de sidste 400 eksemplarer, der blev lavet, og den havde kun kørt latterlige 160.000 Km, da jeg købte den. Den rundede så de 170.000 Km i sidste uge, så der er mindst 300.000 Km tilbage i den.

Min far var også vild med Saab, så vi havde en af dem som firmabil, dog uden turbo. Prøvede turbo versionen, da han overvejede den. Den var hurtig! Og en landvej blev hurtigt meget meget smal :D.  Det store problem var en slags printplade der sluttede til tændrørene. Den var på værksted flere gange pga. Men den kørte også > 100.000 km om året.

205

13
13. august 2024 @ 12:41
Juniormedlem

Jeg har lige solgt min Ford Mustang Mach 1 Convertible, 1972.

Så nu må jeg nøjes med min Ford Mustang Mach-E, 2021.

Har tidligere haft VW, Opel, Ford og en enkelt Hyundai Sonate. 

Hyundai‘en kom ind med den begrundelse, at de to koreanere, vi adopterede, var søde, glade og dygtige. Så derfor måtte en bil fra Korea, da heller ikke være helt tosset.

Det var den heller ikke. Var en af de bedre biler jeg har haft.

Hans

4696

420
13. august 2024 @ 13:13
FPU
PallMei skrev:
Tonny Freimanis skrev

Det drejer sig om en 5-dørs Saab 9000 fra 1998, og den jeg fik gaflet mig sidste forår, er en af de sidste 400 eksemplarer, der blev lavet, og den havde kun kørt latterlige 160.000 Km, da jeg købte den. Den rundede så de 170.000 Km i sidste uge, så der er mindst 300.000 Km tilbage i den.

Min far var også vild med Saab, så vi havde en af dem som firmabil, dog uden turbo. Prøvede turbo versionen, da han overvejede den. Den var hurtig! Og en landvej blev hurtigt meget meget smal :D.  Det store problem var en slags printplade der sluttede til tændrørene. Den var på værksted flere gange pga. Men den kørte også > 100.000 km om året.

Det er den berygtede tændkassette, en rød plade oven på motorblokken med separate spoler og hætter til tændrørene i stedet for en fælles tændspole med løse kabler. Smart, men altså somme tider problematisk.

Mange Saab-ejere er så begyndt at sætte en label med Km-stand på tændkassetten, når den bliver udskiftet.

Nu har min 9000'er en lavtryksturbo, men den er da alligevel frisk i mellemaccellerationerne. Men den bliver sjov, når jeg får sat den lidt større turbo i. Sådan en Saab-motor kan i øvrigt bøffes op til ca. 400 HK, hvis man køber den store pakke til omkring 20 Kilo. Måske jeg skulle begynde at vinde stort i Lotto. Så er der også lidt ekstra til fartbøderne. ;0)

Spirituel Maskine

145

19
13. august 2024 @ 16:38
Novice

Ej stop jer selv haha..

Selvom det en "ordret er frit" tråd så handler den ikke om biler men Mac og nærmer M2 VS M3.. Måske i skulle mødes og snakke biler frem for at spamme en tråd. Sætter dog pris på alles input vedrørende Mac. 

MacAir M3. Apple tv 2021. iPhone 15 Pro.

4696

420
13. august 2024 @ 17:00
FPU
PRW skrev:

Ej stop jer selv haha..

Selvom det en "ordret er frit" tråd så handler den ikke om biler men Mac og nærmer M2 VS M3.. Måske i skulle mødes og snakke biler frem for at spamme en tråd. Sætter dog pris på alles input vedrørende Mac. 

Du har ret. Men jeg var også færdig. Ville bare lige opklare mysteriet med tændkassetten her til sidst.

Spirituel Maskine

145

19
16. august 2024 @ 20:17
Novice

Så fik jeg min nye Mac.. Kæft et vidunder :)

Giv meget hurtiges end frygtet og overførsel fra den gamle gik også ok smertefrit (to vel en lille time)

Jeg vild med alt, wau den er hurtig og elsker det nyde tastatur.. 

MacAir M3. Apple tv 2021. iPhone 15 Pro.