Hej jeg skriver i et forsøg på at få hjælp til hvordan jeg scroller på min MacBook jeg er skiftet fra PC og det ærligt talt noget af en omvæltning! Mvh Julie
1. Åbn Indstillinger. Det er ikonen med tandhjulet i Docken.
2. Klik på Ikonen "Pegefelt" (Trackpad).
3. Der er tre faneblade for oven; Point & Click, Scroll & Zoom, og More Gestures. De hedder sikker noget andet på dansk.
4. Klik på fanebladet Scroll & Zoom og leg lidt med indstillingerne.
Jeg bruger to fingre til at scrolle med på trackpad'en, og somme tider "kniber" jeg ind eller ud for at forstørre eller formindske en tekst eller et billede.
Jeg har også valgt at indstille scroll, så jeg trækker nedad i rulleskakten, når jeg scroller nedad på trackpad'en, d.v.s. at jeg har slået Scroll direction: Natural fra. Det andet er noget skrammel (for mig).
Men der er mange flere muligheder, så ethvert behov kan opfyldes.
Og så velkommen på Macnyt. Bare spørg løs; det er bl.a. derfor, vi hænger ud herinde.
Held og lykke og feedback.
Hold da op, hvor er jeg god!
Jeg overså fuldstændig, at det var en iPad, og sådan en har jeg ikke en gang.
Der må andre til. Håber de snart svarer.
Det er overskriften som er forkert, hun skriver at det er en Mac Book
Sæt to fingre ved siden af hinanden på pegefeltet, og bevæg dem op og ned. Det vindue musepilen er ovenover er det vindue der bliver scrollet i.
Gorm Jørgensen skrev:Det er overskriften som er forkert, hun skriver at det er en Mac Book
Hold da op, hvor var jeg god! Igen!
Det er jo rigtigt nok.
OK, det var lige før sengetid, efter en eftermiddag med motorsaven.
Min fatteevne var vist allerede gået i seng på det tidspunkt.
Det kan jo ske for os alle. 😃
Du lod vel motorsaven blive i haven?
Rolf skrev:Du lod vel motorsaven blive i haven?
Næh, den kom skam med hjem igen.
Men det blev en rodet affære; jeg skulle egentlig bare spadsere en kilometers penge ud og skære de sidste ting, som havde siddet fast i jorden (en høstet majsmark). p.gr.a. frost. Der var også lige et stykke stamme, som jeg måtte bakse løs med løftestangsprincippet, fordi en stor sidegren var drevet en halv meters penge ned i jorden, da træet faldt i decemberstormen (en poppel på ca. en meter i diameter ved roden).
Men på vej derud skulle jeg krydse en bæk, og her flød der så et fint lag olie, så jeg måtte have fat i en indsatsleder og vente på ham, inden jeg kunne komme i gang med at skære.
Nu mangler jeg blot en halv snes små selvdøde graner, en større død ask på kanten af en skrænt, og to mindre asketræer over for huset, som er begyndt at vippe på roden. Men de tre aske skal der en snor i, så der skal jeg have min udlejer og hans traktor med indover; den store ask, så den ikke begynder at trille ned af skrænten, den ene af de små aske, fordi den kan ende i min garage, og den anden ask, fordi den kan gå over i en tredie ask, som så kan ende ude på en stærkt trafikeret landevej.
Men i morgen kører vi det hjem, som allerede er høstet. Noget af det ligger, hvor det blev skåret inde på en nabomark, fordi stykkerne er for tunge at flytte med håndkraft, så de skal læsses op i en vogn med traktorens frontskovl. Og nu er der jo ikke så længe til, at bønderne titter frem, selvom der godt nok stadig ligger meget vand på markerne her på Vestfyn, så naboen vil sikkert gerne have sin mark clearet.
Hyggelig historie. Vidste du at man kan ekspropriere trods modstand hvis det gælder fældning af træer.
det fandt jeg frem til da jeg endnu havde sommerhus. Men altid rart at kende loven.
Børneloven bestemmer iøvrigt at børn ikke kan kræve mere end forældrene.
en vigtig lov at kende når ungerne vil have nye iPhone s.
Rolf skrev:Hyggelig historie. Vidste du at man kan ekspropriere trods modstand hvis det gælder fældning af træer.
det fandt jeg frem til da jeg endnu havde sommerhus. Men altid rart at kende loven.
Børneloven bestemmer iøvrigt at børn ikke kan kræve mere end forældrene.
en vigtig lov at kende når ungerne vil have nye iPhone s.
De væltede popler stod i skellet mellem to marker tilhørende hver sin gård. Men hegnsretten tilhører min udlejer, så træet er hans, også selvom det var vippet ind på nabomarken.
Vi har så fået kørt det første læs hjem i en kornvogn, som kan tage 7.5 tons korn. Og vognen var fyldt helt op. Der er nok to læs mere (der var jo to popler mere, som blev delvist lagt ned i december, plus en stor pil, som var vippet på roden).
Senere bliver der et læs mere af det, der stadig står op, men som er gået ud, eller som er ved at vælte.
Puha. Fire-fem timer i den friske luft. Længe leve eftermiddagsluren!