Jeg har siden 2006 med stor succes anvendt Photo Mechanic til ekstrem hurtig sortering og import at udvalgte RAW fotos til MacBook Pro, men nu har jeg solgt min MBP og istedet købt en iPad Pro M2 til rejser og fotografering med Lightroom som primær app til redigering, men ingen, zero, zilch, nada app kommer i NÆRHEDEN af Photo Mechanic.
Især mht. bedømmelse, sortering, import af relevante pletskud og sletning af afviste fotografier, inden så meget som et enkelt fotografi importeres til min enhed, der sparer ekstremt megen datalagringsplads samt ikke mindst masser af tid ventende på import af fotografier, der alligevel skal slettes.
Jeg har forsøgt mig med både RAW Power samt PhotoPicker for Lightroom, men begge crasher, når jeg forsøger at importere +300 fotografier, hvilket er hver eneste gang efter fotosafari
Måske iPad Pro alligevel IKKE kan erstatte en MBP, så jeg må finde læderet frem og købe en M3 MBP?!?!
Jeg er interesseret i at kunne markere cirka et foto i sekundet for ekstrem hurtig sortering på iPad Pro med enten
✅
eller
❌
med enten en tastaturgenvej eller finger gesture op eller ned med fingeren, således importeres til iPad Pro kun de udvalgte fotos, der skal “fremkaldes” (dvs. bare billedredigeres i Lightroom) og resten kan efterfølgende slettes for altid.
Her er et pletskud fra igår 04FEB2024, optaget som DNG på Ricoh GR III 28mm f/2.8 og redigeret i Lightroom på iPad Pro M2: