Er rigtigt glad for min iPhone Xs, men har fået problem med lyden ved telefonsamtale. Når nogen ringer til mig kan jeg ikke høre hvad de siger, kun et lavt knastrende lyd.
Hvis jeg slår over til “højtalere” eller sætter høretelefoner i, er lyden klar og tydelig.
Har googlet lidt, men finder ikke et brugbart svar. Højtalere eller “modtagere“ skal måske renses men jeg aner ikke hvor de sidder på telefonen. Har prøvet at rense de huller jeg umiddelbart kan se med en plastik-tandstik/børste, uden at det hjalp.
Altså, jeg kan ikke høre hvad folk siger, hvis jeg tager telefonen op til øret, men fin klar lyd via højtalere og høretelefoner.
Nogen Macnyttere der kender problemer og har et bud på, hvad problemet er?
Glad hilsen
Der er nogle der har problemer med lyden under telefon-opkald og FaceTime-opkald. Har du opdateret til iOS 17.1 og set om problemet stadig er der. Det kan godt være et softwareproblem.
Der hjalp en lille smule, at opdatere til 17.1, tak😀
Problemet er dog ikke helt løst. Telefonen begyndte med lydproblemer for ca 2-3 måneder siden.
Hvor skal den renses, hvilke “huller”?
Det er samme højtaler der bliver brugt til begge dele (på højtaler eller ved øret). Og den højtaler sidder i den notch der er øverst på displayet. Måske er der noget snavs i den aflange revne der er der, hvor dit øje plejer at være.
Ja, der er helt sikkert noget snavs, men kan ikke fjerne det. Har prøvet med en plastiktandstik/børste, uden succes. Gode forslag modtages gerne til, hvordan jeg kan rense i den aflange revne - der hvor mit øre plejer at være😀.
Kåret som bedste indlæg af trådens forfatter |
Måske skal skærmen tages af, så man kan komme ind til det snavs. Hvis du ikke selv kan pille den fra hinanden, så kunne betale en reparatør for en rensning af din telefon. Jeg tror ikke engang at det bliver dyrt, da du ikke skal betale for en ny reservedel. Blot en simpel rensning.
En simpel rensning for 190 kr. gjorde underværk. Nu er den som ny igen. Tak for svar og input
glad hilsen