xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


Skriv et nyt indlæg
HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter de sidste 14 dage
HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter 'All Time High'
436
188
SØG I FORUM
FORUM KATEGORIER
Velkommen gæst!

Macnyts forum er populært blandt mange brugere og det med god grund.

Macnyts forum er fyldt med hjælpsomme brugere, der er interesseret i,
at give en hjælpene hånd og tage en god diskussion/dialog med dig.

Som gæst kan du dog kun læse indholdet i Macnyts forum.

For, at deltage aktivt i diskussionerne skal du have oprettet en profil og være logget ind.

Har du allerede en profil så login her.
Kategori: Vi taler ordenligt til hinanden (Ordet er frit)
macnyt  /  forum  /  emne
Swapfiets
Kategori: Vi taler ordenligt til hinanden (Ordet er frit)


2618

88
10. september 2023 @ 21:16
Bit kongen

Jeg har brugt eftermiddagen på at søge nettet tyndt uden at finde noget så nu prøver jeg om i kender dem...

swapfiets.dk

Kender nogen deres cykler? Det er ikke el cyklerne jeg er interesseret i, nok nærmere modellen med 7 gear.

Hvordan er kvaliteten af cyklen? Er den tung? Stiv eller "blød" i stellet?

Jeg er ikke ude på at debatere om man skal købe en brugt eller leje hos dem, det er udelukkende selve cyklen jeg søger erfaringer med.


  1
0
  579

4872

472
10. september 2023 @ 23:02
FPU

Jeg har rodet med cykler hele mit voksenliv, og jeg har tidligere arbejdet i et par cykelforretninger, så jeg starter ikke helt fra scratch, når jeg giver denne vurdering:

Det ligner et aluminiumsstel, så cyklen er forholdsvis let. Alu-stel er ikke verdens stiveste, men til hverdagskørsel behøver du ikke at bekymre dig om det, ikke mindst fordi cykelkurven alene påvirker både fart og styreevne meget mere, end forskellen på en alu- og stålramme gør.

Forbremsen ser ud til at være en såkaldt "rulle-bremse", som består af nogle små stål-hjul, som bliver presset udad mod indersiden af bremsetromlen. Den aflange del er stukket ind i en lille bøjle på indersiden af forgaflen for at have et ankerpunkt. Rullebremser er så godt som vedligeholdelsesfri i hele cyklens levetid, bortset fra lejlighedsvis stramning af bremsekablet. til gengæld er bremseeffekten ringere end både skivebremser og fælgbremser, borset fra måske dårlige bremseklodser på en våd forkromet fælg. Til gengæld svigter de så godt som aldrig, og bremseeffekten påvirkes ikke af vejrliget.

Fodbremse giver sig selv; så længe kæden ikke hænger og dasker, bremser man fint i al slags vejr.

Til gengæld er indvendige gear-nav ret tunge; de vejer op imod 2 Kg, og det er masse, som man skal spinne op i hastighed, så der er en vis træghed i systemet i forhold til udvendige gear eller single-speed. Til gengæld er 7 gear rigeligt til danske forhold. Husk at du gratis kan få cyklen gearet om (mindre eller større tandhjul bagpå) inden for et par uger efter anskaffelsen, hvis gearingen ikke dækker dit behov, f.eks. hvis du nærmest skal stå og hoppe på pedalerne for at drive dem rundt i 7. gear.

Sadlen ser ud til ikke at være noget at råbe hurra for, men det kan næsten ikke være anderledes på en udlejningscykel, og til kortere ture skal det nok gå. Men lige netop sadlen er den mest individuelle ting på en cykel, og det er cyklistens anatomi, som dikterer komforten. Nogle sadler gør bare ondt.

Og husk så lige, at en cykel ikke er en evighedsmaskine, heller ikke selvom den er lejet. Bliver den våd, skal den tørres, og den skal pumpes mindst en gang om ugen. Anbefalet dæktryk stå på siden af dækket.

Kæden skal også renses og smøres jævnligt, men når den at blive rusten, er det for sent; så sidder de små ruller fast og vil gnave sig ned i tandhjulene. Eftersom kæde og tandhjul slides sammen, skal bageste tandhjul og kæde altid skiftes sammen.

God tur.

P.S. Spørg gerne om mere; så vil jeg prøve at svare efter bedste evne.

Spirituel Maskine