Jeg har - for første gang i MIT LIV(!) - fået sådan en fætter her. CleanMyMac finder den ikke, men jeg tror det 'bare' er noget reklamepopup, der har sat sig fast. Den kom, da jeg fulgte et link, der viste sig at være ... uklogt at følge :-/
Hvad kan jeg gøre?
Først og fremmest: Ingen panik!
Dit macOS er ikke inficeret som sådan, det er "bare" noget cookie-agtigt, som har hi-jacket din browser.
Jeg har selv rodet med noget tilsvarende for snart en del år siden, og jeg kom da af med det igen. Jeg var nødt til at dimse noget rundt, men til sidst lykkedes det på en eller anden måde.
Jeg har fundet et enkelt link, som du kan studere; måske er der en procedure, som du kan bruge: Klik.
Men inden du går i gang med skalpellen, så vær lige så god ved dig selv, at du laver en backup af de ting, som du ikke kan tåle at miste, for så vil du takke dig selv dybt og længe, hvis indgrebet svipser af en eller anden grund.