xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?


NAVIGATION

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


SØG I NYHEDSARKIVET
VIS SENESTE NYT I KATEGORI
Politikens Store Ordbogs - Priser og tilgængelighed
Politikens Store Ordbogs - Priser og tilgængelighed
MacNyt har været i dialog med Politikens Forlag i forbindelse med udgivelsen af Politikens Store Ordbogs CD-ROM og i den forbindelse er der nyt omkring priser og tilgængelighed. Således har MacNyt's omtale af Politikens Store Ordbogs CD-ROM i weekenden vakt stor interesse - ikke mindst på MacNyt's forum. Politikens Forlag har idag informeret MacNyt om at Politikens Store Ordbogs CD-ROM kan købes hos alle boghandlere, men desværre ikke fra Politikens Forlags eget website da dette er under ombygning. Henriette Sonne fra Politikens Forlag fortæller til MacNyt at de er meget spændt på, at se hvor stor efterspørgsel der er på den nye Mac-ordbog samt at de vil følge udviklingen med interesse. Når du besøger din lokale boghandel for at købe Politikens Store Ordbogs CD-ROM så husk at kigge efter på pakken, at der i nederste højre hjørne står "- Nu både til Windows & Mac". Prisen for Politikens Store Ordbogs CD-ROM til Mac er kr. 699,-. [#]MacNyt 27.07.2002 - Politikens Store Ordbogs CD-ROM klar til Mac [#]MacNyt Forum Pressebrev fra Politikens Forlag - Danmarks største elektroniske ordbog Politikens Store Ordbogs-cd-rom er netop udkommet i en ny udgave med 10.000 flere opslag. Og som noget helt nyt er ordbogen nu også udviklet til Mac. Ordbogen er et effektivt og brugervenligt værktøj til alle der dagligt beskæftiger sig med dansk i skrift og tale. Flere af Politikens ordbøger er her samlet i Èn elektronisk ordbog, så du kan nøjes med Èt opslag Èt sted. Hvor du i de trykte ordbøger kun kan søge på det enkelte opslagsord, har du her mange forskellige søgemuligheder, som gør det nemt og smidigt at bruge ordbogen. Du kan søge på fritekst, opslagsord, bøjede former og ordforbindelser. Søgning på opslagsord og bøjede former foregår ved hjælp af hurtigsøgning. Dvs. at efterhånden som du indtaster bogstaverne i et ord i søgefeltet, sker der samtidig en opdatering af den viste ordliste til at vise alle de ord, der starter med de indtastede bogstaver (så længe bogstaverne er starten på et gyldigt ord). Der er altså også stor hjælp at hente, hvis du har problemer med at stave et ord eller huske et helt ord. Politikens Store Ordbogs-cd-rom er i overensstemmelse med gældende retskrivning som den er fastsat af Dansk Sprognævn, og må således, jævnfør Undervisningsministeriets bekendtgørelser, anvendes til eksamen
29-07-2002, kl. 16.59 - Kategori: Software
Skriv en kommentar eller marker nyhed/artikel som favorit