| 1. ulrik Roos - 336 LRkm |
| 2. Henrik D. - 266km |
| 3. Jesper T. - 133km |
| 4. peter Wraa - 118km |
| 5. anette 75 - 114km |
|
|
 |
| CLIX - hjælp til unix-kommandoer |
| Kilde: Rixstep - Tema: Software |
|
Som det måske er de fleste bekendt, så er MacOS X bygget på Unix. Apple har givet deres brugere mulighed for at tilgå det underliggende system via den såkaldte "Terminal", der er at finde i programmappen under "hjælpeprogrammer". Vil man arbejde i terminalen, er det nødvendigt at kende diverse unix-kommandoer, og det er noget, der umiddelbart kan skræmme de fleste væk.
Dels kan det være svært at huske de forkellige kommandoer, og dels kan kommandoerne forekomme forvirrende for de "ikke-unixkyndige" (incl. undertegnede). F.eks kan det forekomme lettere uforståeligt at kommandoen "sudo ls -ailoR /private" (incl. diverse mellemrum), viser indholdet af mappen "private". Er man lidt "terminalforskrækket" og nybegynder udi unix, er der dog hjælp at hente. Softwareproducenten Rixstep har nemlig frigivet et lille program der hedder CLIX, der indeholder en lang liste af gængse unix kommandoer, en beskrivelse af deres funktion samt mulighed for direkte, via programmet, at afvikle kommandoerne. Det er en god måde at stifte bekendskab med de, umiddelbart, lidt forvirrende kommandoer, og når man er blevet lidt mere rutineret, kan man måske hoppe direkte over i terminalen og fortsætte der. Programmet indeholder, som tidligere nævnt, en lang liste af kommandoer, der ligger som en fil ved navn "_default.clix". Dvs. man skal dobbeltklikke denne fil for at få glæde af listen. Helt præcist ligger der 451 kommandoer (en reference til Ray Bradbury's "Fahrenheit 451"?!), men man kan selv let tilføje flere. Clix kan hentes her som en .bz-fil. Har du problemer med at pakke denne .bz-fil ud, kan du med fordel hente det lille freeware program GUI Tar til formålet. |
| 04/12/2004 af Per Madsen (kommentarer 0) |
|
| Kommentarer |
|
|
|
| Skriv din egen kommentar til nyheden! |
| Man skal være logget ind for at kunne skrive kommentater |
|
|
|