xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?


NAVIGATION

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


SØG I NYHEDSARKIVET
VIS SENESTE NYT I KATEGORI
Uvished om tastatur og mus til Power Mac G5
Uvished om tastatur og mus til Power Mac G5
Apples website byder på divergerende oplysninger om det medfølgende tastatur til Power Mac G5. Medfølger der Pro Keyboard eller måske en helt ny tastaturmodel? Macnyt kaster hermed lys over sagen. Der følger altid mus og tastatur med til Power Macs, iMacs og andre computere fra Apple. Det gælder også Power Mac G5. Imidlertid er der en del forvirring over, hvilken tastatur- og musemodel, der er tale om. Apple Pro Keyboard Af beskrivelsen for Power Mac G5 fremgår det, at der medfølger "Apple Pro Keyboard" til maskinen. Om farven er hvid eller sort er ikke angivet. Apple Pro Keyboard kommer i begge farver - det hvide blev lanceret sammen med iMac (med fladskærm) og er siden blevet leveret sammen med eMac. "Apple Pro Keyboard" ser sådan ud (sort, amerikansk tastaturlayout):
Apple Pro Keyboard For ganske nylig fremkom dog et nyt tastatur, som nu sælges sammen med eMac. Tastaturet findes kun i hvidt og er navngivet "Apple Keyboard". Nogle betragter tastaturet som en lidt billigere version af Apple Pro Keyboard. USB-portene som vi kender dem fra Pro Keyboardet er bibeholdt, men de sidder nu bag på tastaturet - lidt uhandy, vil nogle mene. Apple Keyboard ser sådan ud (hvidt, amerikansk tastaturlayot):
Hvis man forsøger at bestille en PowerMac G5 i Apples online-butik, begynder forvirringen at opstå. Her optræder Power Mac G5 nemlig som om, at der medfølger Apple Keyboard og altså ikke Apple Pro Keyboard. Samme mønster ses for musen - i butikken optræder Apple Mouse og ikke Apple Pro Mouse. Da Apple viste Power Mac G5 frem til WWDC, var den desuden tilsluttet Apple Keyboard, altså ikke Pro-modellen. Et helt tredje tastatur og mus? Der har i længere tid været rygter om at en ny mus evt. med to knapper og scrollhjul er på vej fra Apple. Apple har nemlig bl.a. taget patent på et specielt scrollhjul, hvilket kunne tyde på, at man arbejder på sagen. Desuden er de eksisterende tastaturer og mus bygget op i klar plastik, hvilket er en designlinje, som de nye G5'ere er gået helt væk fra til fordel for aluminium. Det skal blive interessant at se, om G5'erne faktisk kommer med Apple Pro Keyboards til august/september, og om disse Pro Keyboards i givet fald vil være totalt redesignede i forhold til de eksisterende modeller. Det er på ingen måde en selvfølgelighed at der vil komme nye tastaturer, Steve Jobs ville i så fald sikkert have nævnt dem allerede. Macnyt har i dag kontaktet Apple Danmark for en opklaring, og vi venter på svar. Power Mac G5 kommer med Apple Pro Keyboard: [#] Beskrivelsen til PowerMac G5 (se under Hardware accessories) Power Mac G5 kommer med Apple Keyboard: [#] PowerMac G5 i Apple Store (vælg en model og se tastaturet på næste side)
25-06-2003, kl. 17.08 - Kategori: Hardware
Skriv en kommentar eller marker nyhed/artikel som favorit