xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


Skriv et nyt indlæg
HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter de sidste 14 dage
1
HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter 'All Time High'
436
188
SØG I FORUM
FORUM KATEGORIER
Velkommen gæst!

Macnyts forum er populært blandt mange brugere og det med god grund.

Macnyts forum er fyldt med hjælpsomme brugere, der er interesseret i,
at give en hjælpene hånd og tage en god diskussion/dialog med dig.

Som gæst kan du dog kun læse indholdet i Macnyts forum.

For, at deltage aktivt i diskussionerne skal du have oprettet en profil og være logget ind.

Har du allerede en profil så login her.
Kategori: Hardware - knock knock (Hardware)
macnyt  /  forum  /  emne
Mac mini M4 til 3.999 - det er #&%# billigt
Kategori: Hardware - knock knock (Hardware)


2064

229
PowerPalle (Administrator)
30. april 2025 @ 21:26
ASCII jonglør

Men, ... 3.999 kr. for en helt ny Mac mini M4. 

Apple selv sælger den for 5.499

Normal pris på markedet er omkring 5.200

Så for Mac-brugere, der er ude efter et godt køb, så... i et stort elektronikvarehus.

Og husk, at man kan gå over broen i begge retninger
  13
3
  501

4899

472
30. april 2025 @ 22:53
FPU

Bevares, men 256 GB disk er s'gutte meget i vore dage.

Hvem gider f.eks. have en Ferrari med en 25,6 liter benzintank?

Alt under 1 TB i 2025 bliver problematisk allerede i 2030, så hurtigt som operativsystemer og filer vokser i størrelsen.

Spirituel Maskine

5

1
30. april 2025 @ 23:28
Nyt medlem

Så skal man have en ny Macbook air skal man overveje 2 TB fremfor 1 TB?


4899

472
01. maj 2025 @ 07:44
FPU
Skvulp1 skrev:

Så skal man have en ny Macbook air skal man overveje 2 TB fremfor 1 TB?

Tjah, du skal jo ikke tænke på, hvor meget intern diskplads, du har brug for nu, men hvor meget diskplads du formodentlig har brug for, den dag Mac'en er ved at være udtjent, og det er vel mindst fem år for de fleste.

Det gælder især, hvis man bruger sin Mac som backup af f.eks. en iPhone; hvis den er fyldt godt op, f.eks. 200 GB ud af 256 GB, er der jo "kun" 800 GB tilbage på en 1 TB Mac, minus det software og de dokumenter, som ligger der i forvejen.

Før sådan cirka Retina-modellerne kunne man blot sætte en større 2.5'' SATA disk i selv, men nu er disken jo loddet direkte på bundkortet i form af et antal NAND-chips.

Med en stationær Mac Mini kan man jo sagtens have en ekstern disk stående ved siden af, men det er da ikke særlig smart at skulle have en ekstra disk med i tasken, hvis man er på farten med sin dyre MBA eller MBP, fordi der (efter en årrække) ikke er plads nok på den interne disk.

Jeg ved godt, at Apple tager sig endog meget godt betalt for ekstra plads, men det vil da være ærgerligt at købe en Mac, som ikke kan alt det, den skal (om måske fem år), fordi disken er blevet for lille.

Det skal dog tilføjes, at den samme problematik hersker omkring RAM; man skal ikke se på, hvad der dækker ens behov på købstidspunktet, men man skal forsøge at sjusse sig frem til, hvor meget mere RAM fremtidens macOS og diverse software kan forventes at forlange i slutningen af Mac'ens forventede levetid.

Men kommer det til et økonomisk valg mellem meget RAM og meget SSD, så vælg RAM over SSD, for man KAN jo off-loade data, mens man hænger på den roterende badebold ved for lidt RAM, fordi den jo heller ikke kan opgraderes, da den også er loddet direkte på bundkortet.

Her må Macnyt-ejere af Apple Silicon Mac'er så træde til med viden om, hvorvidt 16 GB er rigeligt på nuværende tidspunkt, eller om man bør starte ud med 32 GB nu for at være fremtidssikret.

Spirituel Maskine

3119

436
PallMei (Skribent)
01. maj 2025 @ 09:22
Virtual Machine
Tonny Freimanis skrev:

Bevares, men 256 GB disk er s'gutte meget i vore dage.

Hvem gider f.eks. have en Ferrari med en 25,6 liter benzintank?

Alt under 1 TB i 2025 bliver problematisk allerede i 2030, så hurtigt som operativsystemer og filer vokser i størrelsen.

Det er ikke et stort problem at bruge en ekstern disk på en desktop-maskine, og der findes mange YouTube-videoer om, hvordan man gør det bedst.

Det er en rigtig god pris. Den koster 4.600,- med uddannelses rabat hos Apple.

Jeg er fristet, men mangler ikke en maskine og som tingene udvikler sig, bliver mit næste behov måske noget mere Linux venlig hardware.


3119

436
PallMei (Skribent)
01. maj 2025 @ 09:32
Virtual Machine
Skvulp1 skrev:

Så skal man have en ny Macbook air skal man overveje 2 TB fremfor 1 TB?

På en bærbar vil jeg købe rigeligt med lager, fordi ekstern lager er besværligt. Men jeg har set studenterløsninger med eksterne drev, der er fastgjort med velcro på låget.

Det afhænger nok lidt af dit behov og din pengepung.

Min smertegrænse lå personligt på 1 TB med Apples priser. Strengt taget er det rigeligt til mit behov, hvis jeg bare rydder op. Men hvis jeg havde 2 TB, ville de også blive brugt.


4899

472
01. maj 2025 @ 11:36
FPU
PallMei skrev:
Skvulp1 skrev:

Så skal man have en ny Macbook air skal man overveje 2 TB fremfor 1 TB?

På en bærbar vil jeg købe rigeligt med lager, fordi ekstern lager er besværligt. Men jeg har set studenterløsninger med eksterne drev, der er fastgjort med velcro på låget.

Det afhænger nok lidt af dit behov og din pengepung.

Min smertegrænse lå personligt på 1 TB med Apples priser. Strengt taget er det rigeligt til mit behov, hvis jeg bare rydder op. Men hvis jeg havde 2 TB, ville de også blive brugt.

Der er et godt gran af sandhed i den dér med, at man nok bare hælder mere på Mac'en, hvis disken er så meget større. Men det aktuelle "problem" er, hvor man synes, at den nedre grænse bør være for (i hvert fald) en bærbar, og der tror jeg, at man risikerer at ramme loftet for hurtigt med blot 1 TB, især hvis man bruger den til backup af en eller flere iDimser.

Spirituel Maskine

2434

188
01. maj 2025 @ 12:25
ASCII jonglør

Blot til eventuelle sammenligninger med andres ophobning af diverse data på deres Macs:

Har i mere end et årti haft forskellige MacBooks, alle med en SSD på 1TB. I løbet af det årti er datamængden langsomt vokset fra ca. 420GB til 550GB. Væksten er generet af et mindre forbrug af fotos taget med iPhone samt kopiering af en del musik (fortrinsvis klassisk) over på Mac’en, og det er primært det langsomt voksende musik-bibliotek, der har drevet “væksten” i data på SSD’en.

I den situation viser en simpel SPT-analyse, at 1TB kan række til omkring år 2060 - på hvilket tidspunkt jeg vil være 103 år, og sansynligvis være nået frem til en kropslig fysik, hvor jeg vil blive forpustet af at spise suppe med en ske. Til gengæld vil jeg være den lykkelige indehaver af ca. 1TB data på min SSD. Hereuka!
MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 16e - Krokodille - “Nu?”

4899

472
01. maj 2025 @ 15:22
FPU

Factory, hvis du går 20 år tilbage og så forlænger linien igennem 2025, bliver kurven noget stejlere. Det samme med 30 år, os.v.

I 1995 havde jeg en Performa 475 med 1 GB harddisk. Det er så en tusindedel af, hvad der sidder i min MBP, og den er 90% fyldt, mest med skrammel fra YouTube, som skal sorteres og off-loades til senere granskning. En enkelt TeraByte er ikke ret meget for de fleste.

Desuden har du ikke taget højde for større billedfiler med tiden, større macOS'er, og større programmer hen ad vejen.

Så rammer du loftet noget før, måske allerede som 93-årig, og så bliver der gråd på plejehjemmet, når der ikke bliver plads til det sidste nye i klassisk musik. ;0)

Spirituel Maskine

511

7
01. maj 2025 @ 16:28
Kaptajn

Jeg bruger ikke mine apple produkter professionalt. Så som privatbruger uden computerhobby, så har 256 GB været nok nok på min iPad og iMac. Det er musik og lidt film, som fylder. Jeg tager færre og færre fotos. og ikke noget som jeg bruger til noget.

iPad Pro 2017, imac 27", mbp 2009.

2434

188
01. maj 2025 @ 18:12
ASCII jonglør
Tonny Freimanis skrev:

Factory, hvis du går 20 år tilbage og så forlænger linien igennem 2025, bliver kurven noget stejlere. Det samme med 30 år, os.v.

I 1995 havde jeg en Performa 475 med 1 GB harddisk. Det er så en tusindedel af, hvad der sidder i min MBP, og den er 90% fyldt, mest med skrammel fra YouTube, som skal sorteres og off-loades til senere granskning. En enkelt TeraByte er ikke ret meget for de fleste.

Desuden har du ikke taget højde for større billedfiler med tiden, større macOS'er, og større programmer hen ad vejen.

Så rammer du loftet noget før, måske allerede som 93-årig, og så bliver der gråd på plejehjemmet, når der ikke bliver plads til det sidste nye i klassisk musik. ;0)

Akademiske vidtløftigheder og hypotetiske grafer om fortid og fremtid har ingen interesse - for min tid som journalist og nysgerrig borger fortæller mig, at den slags savl fra The Groves of Academe altid tager fejl fordi de ganske enkelt er helt utilstrækkelige mhp. at forstå den kompleksitet, som gennemtrænger alle livets forhold. Simpelthen. Det er således bedre altid blot at følge ens egen intuition tilsat den mængde logik og rationale, som man nu engang har taget med sig på ens livsvej. Her skal lyde en tak til de venlige gamle grækere.

Desuden får jeg sandsynligvis slet ikke brug for en Mac på plejehjemmet, da jeg til den tid vil være fuldt optaget af at flirte med den kvindelige del af pleje-teamet. 

Indtil disse herlige dage oprinder, vil min kontakt til det postmodernistiske Academia og den derfra proklamerede videnskab således udelukkende bestå i at meditere over sandhedsmængden i nedenstående foto...

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 16e - Krokodille - “Nu?”

4899

472
02. maj 2025 @ 08:33
FPU

Factory, du glemmer vist, at det er videnskabsmænd, der har opfundet de apparater, som du sidder og hører din klassiske musik på, lige fra Volta, Ampere og Ørsted, som "opfandt" elektricitet og elektromagnetisme, til de fætre og kusiner, som opfandt SSD'en, fladskærmen og højtaleren.

Rent faktisk er det videnskabsmænd m/k, som har opfundet kniven, smartwatchet og alle andre ting derimellem, mens journalisterne blot har fortalt om dem.

Men du kan altså ikke have videnskab uden statistik. Det foregår på følgende måde:

Forskeren observerer et eller andet fænomen, måske endda en lovmæssighed, og får en idé om, hvordan det kan testes eksperimentelt. Derefter formuleres en H0- og en H1-hypotese. H1-hypotesen siger, at der er en forskel, f.eks. at en planets overfladetemperatur ændrer sig med kvadratet på afstanden, mens H0-hypotesen siger, at afstanden mellem en planet og en stjerne ingen betydning har for planetens overfladetemperatur.

Derefter måles overfladetemperaturen på et antal planeter, og resultaterne plottes ind i en graf med afstanden til stjernen på X-aksen og planeternes overfladetemperatur på Y-aksen, eller der udføres et statisktisk test (ja, det hedder "et test" i statistik), i dette tilfælde en logaritmisk regression. Hvis målepunkterne afviger mindre end 5% fra den linie, der kan trækkes mellem punkterne, er konklusionen, at H0-hypotesen forkastes og H1-hypotesen accepteres med 5% risiko for, at H0-hypotesen alligevel er den korrekte. Derfor kaldes 5% kun "signifikant", mens 1% eller endda 0.1% kaldes "høj-signifikant" og er langt at foretrække. Ligger signifikansen på mellem fem og ti procent, er der kun tale om en tendens.

Statistik KAN manipuleres, og tester man sine data længe nok på kryds og tværs, KAN man som regel finde noget, der minder om en sammenhæng. Derfor bør man lave en såkaldt "Bonferoni-korrektion", inden man konkluderer noget.

Mark Twain sagde, at der findes løgn, forbandet løgn og statistik. Jeg vil sige, at det i vore dage burde hedde, at der findes løgn, forbandet løgn, statistik, og spin. Denne sidste kategori udøves af personer med en journalistisk baggrund og er langt farligere end de tre andre kategorier, da det tillader magtfulde mennesker officielt at manipulere med sandhed og etik.

Spirituel Maskine

2434

188
02. maj 2025 @ 09:10
ASCII jonglør

Dit indlæg misser (som sædvanlig) både min pointe og mit ærinde: det nuværende naturvidenskabelige stade har naturligvis ganske ret i sine målinger (hvis de er udført metodisk korrekt, naturligvis), og kan udvikle fantastiske maskiner på den indsamlede vidensbase. Man ville jo være komplet idiot, hvis man påstod andet.

Og til dem, der er i stand til faktisk at tænke blot en lille smule ud af boksen: menneskehedens største problem er dens nuværende forhærdede videnskabsfilosofiske grundlag, der i forhold til virkeligheden altid vil være dilettantisk. Hvorfor? Fordi en sand forståelse af virkeligheden ikke kan nås med den rene materialistiske tænkning, som Kant og Descartes har præget den pt. fremherskende videnskabsfilosofi med, og som hænger som en møllesten om halsen på al sand erkendelsekraft. For at kende og forstå virkeligheden skal vi lægge vores tænkning og dermed forskningsdesigns helt om, åbne op for muligheden for helt nye erkendelseshorisonter - men uden at miste det metodiske. Det kommer til at tage århundreder. Gør vi ikke det, vil en teknisk udvikling som den nuværende fortsætte med totalt at ødelægge den planet, vi bebor - den smukke planet som vi qua vores bestandige mentale evolution får et stadigt voksende ansvar for. 

Jeg er ikke så tosset, at jeg tror det nytter at diskutere den slags online på Macnyt - så her i forum laver jeg blot lidt sjov omkring sagen - på trods af dens alvor. Og selvom det er både utilstrækkeligt og sandsynligvis vil blive misforstået, vil jeg hævde, at rigtige videnskabsmænd & -kvinder bruger intuition - og så i øvrigt henvise til linket til radioudsendelsen i mit forrige indlæg.

Roger and over.

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 16e - Krokodille - “Nu?”

4899

472
02. maj 2025 @ 11:29
FPU

Factory, jeg gennemgik et kursus i videnskabsteori under navnkundige Jesper Hoffmeyer, da jeg læste biologi, så jeg er godt inde i de forskellige filosofier, også den mere holistiske tilgang.

Det er dog mere eller mindre en naturlov, at Homo sapiens scientus skiller tingene ad i smådele for at forstå dem, men oftest har man brugt en hammer i stedet for en skruetrækker.

Jeg er dog ikke enig i den ensretning af metodisk tankegang, som du antyder, og mange nyopdagelser sker under leg, eller p.g.a. kedsomhed, for fantasi har altid været det stærkeste værktøj i videnskabens værktøjskasse. Det er vel også sådan en slags naturlov, når det kommer til stykket.

Man opfinder eller opdager ikke noget nyt ved at diktere rammebetingelser og administration. Fogh's "Fra Forskning til Faktura" filosofi var (og er) en gang hedejordsbavl; Kaj Sand, en af verdens ypperligste ferskvandsbiologer, måtte bruge en fjerdedel af sin arbejdstid på papirarbejde på Fogh's bud, såsom at bestille reagensglas og reagenser til sine apparater, frem for at sidde og forske. Mere uproduktivt kan det næsten ikke blive. Giv blot forskeren et laboratorium og et fornuftigt budget; så kommer resten af sig selv. Ikke altid, men tit nok.

Roger and over and out. :0)

Spirituel Maskine