Hej
Jeg kigger lige nu på en ny Mac Studio med M5 Max (base) og 36 GB RAM + 1 TB SSD.
I dag har jeg en M1 Pro MacBook Pro med 16 GB RAM, og når jeg åbner i Lightroom Classic (som SLUGER RAM) og Photoshop kører jeg konstant på Swap-disken og ligger i det gule område. Det gør selvfølgelig min MacBook Pro ret langsom, og når jeg så vil åbne Firefox eller Safari med flere faner aktive, så gør det helt bananas.
Det har fået mig til at tænke på, om 36 GB RAM er nok? Efter jeg så den her video, er jeg virkelig kommet i tvivl, da han har lidt af det samme workflow som mig. Han har købt en Mac Studio med 36 GB RAM og fylder den op igen.
https://www.youtube.com/watch?v=Mb9u3X0S-tA
Men så faldt jeg over denne video: https://www.youtube.com/watch?v=0nqz8dFNaMY
Han siger, at ligegyldigt hvor mange RAM du har, så er macOS designet til altid at bruge dine RAM. Har du ikke programmer nok åbne, jamen så finder den bare noget andet at bruge ens RAM på. Det vil sige, at det ser ud til at ens RAM er brugt, men har man brug for flere RAM i Lightroom Classic fx så tager den bare RAM tilbage fra de mindre vigtige opgaver.
Hvad tænker I om det?
Er 36 GB RAM tilstrækkeligt eller skal jeg ud og sætte mig selv i gæld for at få råd til 64 GB versionen 😁
Mit workflow er Lightroom Classic + Photoshop åbnet på samme tid. Derudover kan jeg også have gang i Davinci Resolve, når jeg redigerer video, og skal have billeder fra Photoshop over i Davinci.