Hej
Jeg har i et stykke tid gået og irriteret mig over, at den 16" MacBook Pro (16‑inch, M1 Pro, 2021), som jeg købte ved release i 2021, ikke rigtig har været så meget “mig”, som jeg troede. Den har simpelthen været for stor og klodset til, at jeg reelt har haft lyst til at tage den med mig rundt.
Derfor har jeg lovet mig selv, at når MacBook Air (M5) og Mac mini (M5) engang kommer, så vil jeg ændre mit setup. Og de er jo meget snart på vej. Sådan som MacBook Air M4 performede, så kan M5 jo kun være lige så god.
Planen er at købe en Mac mini til skrivebordet, sammen med en ny skærm. Og så en MacBook Air, som faktisk er nem at have med i tasken til daglig. Hele det der iPad-setup tror jeg, at jeg vil blive træt af i længden.
Så mit spørgsmål er: Ville I beholde den gamle MacBook Pro og måske give den til sønnike på 10 år eller bruge den til konens hjemmekontor? Eller hvad tror I, man realistisk kan få for den? Jeg tænker ikke på de meget optimistiske priser, man ser på DBA eller Marketplace.
Det er i øvrigt en helt standardkonfiguration: M1 Pro, 16 GB RAM og 1 TB SSD, og så er den i vanvittig god stand, da jeg ikke rigtig har haft den med mig. Det har faktisk bare været en pisse dyr YouTube og streaming-maskine.