Hej :)
Jeg er windows bruger, men har en familiemedlem der har Mac + Time Capsule og nu virker den ikke længere.
Den kan fint tænde, og der kan logges på den, men Time Capsule softwaren viser at at disken fejler og skal "formateres" / Backup
Har haft Disken ud og sat den til MAC, og her visers der nogle partisioner og noget, men ikke filer.
Så disken kan godt starte op, så den er sat tilbage i Time Capsule.
Spørgsmålet er så hvad gør jeg så nu for at rede den data der ligger på den ?
og når det så er lykkes at rede det, hvad gør jeg så fremad for at undgå at dette sker igen, hvordan sikker man sig bedre ?
Håber i kan hjælpe :)
Hej Herkules.
Jeg er på ingen måde Time Capsule ekspert, men jeg vil prøve at hjælpe dig efter bedste evne.
For det første bør du ikke engang tænde din Time Capsule igen, så længe disken sidder i, for du kan risikere, at disken bliver endnu dårligere, end den er nu, for den er nok ved at crashe.
For det andet er det ikke sikkert, at man kan redde data fra disken, hvis den er internt krypteret af Time Capsule, eller hvis den har mistet sin B Tree header pga. diskfejl.
Jeg ved ikke lige, hvordan mal laver en backup af en Time Capsule, men prøv at læse her; det er de tekniske specifikationer, og der er links til den software, man bruger til at styre TC'en med. Men husk: Du må ikke formatere disken, før du har reddet dens data, for så er det hele forsvundet.
Ellers skal disken ud og sættes til en anden Mac via en Dock eller et USB-til-SATA stik. Men hvis den er krypteret, er der nok ikke andet at gøre end at klone den direkte over på en anden disk og så håbe det bedste. Det kan man gøre med f.eks. Carbon Copy Cloner.
Hvis det ikke hjælper, kan du prøve kommerciel dataredningssoftware som f.eks. Data Rescue. Demo-versionen viser, hvor meget, der kan reddes, så du kan vurdere, om det er prisen værd.
Men hvis du kommer så langt, så lad være med at bruge den gamle disk igen, for den kan du ikke længere stole på. Og hvis det er en standard SATA disk, kan den jo erstattes med en SSD, som der jo ikke er nogen mekaniske dele i, som bliver slidt.
Når du engang er kommet til at skulle sætte en ny disc i din TC, så husk, at den skal formateres korrekt. Fabriksnye diske er som regel formateret i PC-formaterne ExFat eller NTFS, men på din TC skal den være formateret i enten Extended (Journaled) eller det nyere APFS (Fra og med macOS 13 High Sierra). Det gøres muligvis direkte fra den TC software, som jeg har linket til længere oppe. Ellers gøres det ved at sætte den direkte til Mac og så formatere den i Diskførstehjælp.
Og så ellers velkommen til Macnyt, selvom det er under lidt kedelige omstændigheder.
Bare spørg løs; det er bl.a. derfor, vi hænger ud herinde.
Held og lykke og feedback.
Time Capsule har en backupfunktion, hvor du kan tilslutte et eksternt drev til USB-porten bagpå og starte det via AirPort-værktøj.
Eftersom det er et backupdrev, findes der så data på det, som ikke findes i original form?
Jeg tror, I skal arbejde hen imod en ny løsning. Rygterne siger, at Apple dropper supporten for AFP (Apple Filing Protocol, som anvendes til at kommunikere med Time Capsule) til fordel for SMB (Server Message Block fra Microsoft) inden længe.
PallMei skrev:Rygterne siger, at Apple dropper supporten for AFP (Apple Filing Protocol, som anvendes til at kommunikere med Time Capsule) til fordel for SMB (Server Message Block fra Microsoft) inden længe.
Er der nogen viden derude om, hvordan dette skift kommer til at foregå? Involverer skiftet også udskiftning af hardware? For skiftet betyder vel næppe, at al kommunikation med fx backup-diske og/eller med apps som SuperDuper bliver umulig? Så vidt jeg ved, er det kun selveTime Capsule der stopper…
Jeg har selv med succes skiftet den originale HD i Time Capsule ud med en SSD - ligesom for trådstarter gik den originale HD også ned, min pga. støv (burde gav rensetTime Capsule regelmæssigt). Det er så trist at hele Time Capsule-konceptet ikke bliver videreført - og ret underligt efter min mening, for det er en ret genial løsning på hele backup-situationen, ikke mindst visuelt, både hvad angår software & den tidløst smukke hardware.