Forlængst udskiftet, men jeg vil ikke af med denne smukke maskine, så den stå til pynt. Jeg tænder den af og til - sådan for at mindes. Det er OS 10.5.8, DVD player 5.0.3. Power Mac 6.1. G4. Jeg har i sin tid "løftet" den lidt så den er med bluetooth, 2GB RAM og en HD på 375GB. Jeg ville "motionere" drevet, men det vil simpelt hen ikke acceptere/se en DVD. Hverken en film, et program/en installationsdisk - hverken via DVD player eller på skrivebordet. En CD vil den godt acceptere - så den kører nu lidt musik for at blive smurt. Men hvorfor den ikke vil se en DVD kan jeg ikke finde ud af. Det betyder som sådan ikke noget da den er gået på pension - men hvad tror I der er galt?.
Det optiske drev er defekt. Det kan være defekt laserhoved eller beskidt linse eller lign.
Det er ikke så usædvanligt at optiske drev virker med en type medie men ikke et andet. Dette skyldes at CD og DVD benytter forskellige bølgelængder (lys). Så måske virker den infrarøde 780 nm laser men ikke den røde 650 nm. Det kan også være omvendt i nogle tilfælde. Mens andre gange virker hverken den ene eller anden bølgelængde.