xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?


NAVIGATION

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


SØG I NYHEDSARKIVET
VIS SENESTE NYT I KATEGORI
Kubisk råstyrke: 1,4 gigahertz G4-opgraderinger
Kubisk råstyrke: 1,4 gigahertz G4-opgraderinger
PowerMac G4 Cube kan nu opgraderes til en 1.4 GHz G4. Så synes du, at din Cube ikke er helt hurtig nok, er der altså mulighed for at give den et gevaldigt hastighedsspark. Har du en G4 i towermodel, er der også nyt fra gigahertz-fronten. I forgårs lancerede producenten PowerLogix processoropgraderinger til Apples linie af PowerMacs, og deriblandt også Cube G4. G4-towermodellerne får nu mulighed for Dual 1.4 GHz opgraderinger. Cube-ejere må dog nøjes med en enkelt 1.4 GHz G4-processor hvilket dog også kan siges at være et gevaldigt spring fra den oprindelige 450 eller 500 MHz-opgradering, som Cube blev lanceret med. Den nyligt lancerede opgradering er markedets pt. hurtigste til Cube-modellen. En afgørende ting ved opgraderingen er dog, at den kræver en blæser installeret i din Cube, hvis du skulle beslutte dig for at slå til. Konvektionskølingen er nemlig ikke kraftig nok til at nedkøle de voldsomme processorer, som varmer væsentligt mere end de oprindelige. Prisen oplyses til at være 599$ (omregnet til danske realpriser skal man nok forvente en pris tæt på 5.000 kr) for Cube-opgraderingen og 1099$ for dual-processor-opgraderingen til de traditionelle PowerMacs. Har man lyst til at opgradere processoren i sin Cube uden at installere en blæser, er der stadig ingen mulighed for dette. Undertegnede har dog været i kontakt med en af udviklerne hos Powerlogics, som fortæller, at man i øjeblikket tester en 1 GHz G3-processor, som slår mange G4-processorer i en lang række af opgaver. Da G3-processoren ikke bliver så varm som de nye G4'ere, kan man forvente, at en sådan opgradering ville kunne køre uden blæser. Det er dog slet ikke på nuværende tidspunkt sikkert, at den omtalte opgradering vil blive sat i produktion. Men man kan da håbe. Eneste mærkelige ting vil så være navnet på din opgraderede Cube, som af navn vil lyde nedgraderet: PowerMac G3 Cube. Et tip er i øvrigt, at inden du investerer i et opgraderingskort, evt. prøver opgraderer maskinen med ekstra RAM. Har du f.eks. kun 128 MB RAM i en Cube, som kører Mac OS X, vil du opleve en stor hastighedsforøgelse ved bare at installere 256 MB ekstra. Så for relativt få penge kan du faktisk gøre arbejdsoplevelsen en del bedre på din Cube, hvis du ikke har opgraderet den siden købet. [#] PowerLogix
08-06-2003, kl. 00.17 - Kategori: Hardware
Skriv en kommentar eller marker nyhed/artikel som favorit