xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?


NAVIGATION

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


SØG I NYHEDSARKIVET
VIS SENESTE NYT I KATEGORI
Nordea Mac-netbank er nu meget sandsynlig
Nordea Mac-netbank er nu meget sandsynlig
Tilbage i maj hørte vi sidst om, at Nordea var på vej med en netbank, der fungerer på Mac. Ifølge de nye oplysninger, som Macnyt har fået fra Nordea, skal man være meget pessimistisk for ikke at tro på, at løsningen bliver en realitet. Sådan startede spekulationerne Det var en avisartikel i Berlingske Tidende i april, der satte rygterne om en Nordea-netbank til Mac i gang. Her kunne Nordea fortælle (og erkende), at de faktisk mistede kunder på den manglende Mac-understøttelse, og at de nu havde besluttet sig for en Mac-kompatibel løsning. Så det var altså bare at vente. Nye informationer På det seneste har flere Mac-brugere set nyt lys for enden af tunnelen. Deres forespørgsel hos supporten om Mac-kompatibiltet har affødt følgende svar: "Der er en løsning til Mac på vej. Den er i øjeblikket i test i Sverige, så løsningen er meget snart klar." Altså ikke en standardbesked i, stil med Danske Banks om, at man løbende overvejer kompatibilitet af flere platforme. Der er hold i rygterne Macnyt har i de seneste dage være i kontakt med Nordea for at få uddybet, hvad der egentlig menes med ovenstående besked. Man kunne jo frygte, at den omtalte "test" i Sverige blot er udtryk for en supporters viden om, at de svenske Mac-brugere allerede bruger Nordeas svenske netbank. Altså noget helt andet, end at løsningen faktisk er på vej til de danske brugere. Imidlertid ser det ret lyst ud for de danske Nordea-kunder, som er kede af at køre Virtual PC. Direkte adspurgt har Nordea nemlig givet følgende oplysninger til Macnyt: "Danmark får meget snart for en Mac-løsning at se. Mit bud på en tidshorisont vil være indenfor tre måneder" udtrykker Carsten Grandt det fra Nordeas Hotline. Han uddyber endvidere, at han ganske vist er klar over, at man i Norge og Sverige allerede benytter tilfredsstillende Mac-kompatible løsninger, og at det altså ikke blot er dÈt, han mener med, at løsningen i øjeblikket er "i test". Tør vi tro på det? Om vi ser løsningen om 3 måneder, skal man nok ikke være sikker på - selv den Mac-venlige Jyske Netbank er før blevet forsinket med deres Mac-lanceringer. Vi kan dog være ret sikre på, at Nordea faktisk mente noget med sin udtalelse til Berlingske Tidende tidligere på året. Med de to troværdige oplysninger sammenholdt, har vi kraftige indikationer af, at Nordeas netbank-løsning faktisk er på vej. De sidste dages informationer kommer ikke fra topledelsen, men lægger man puslespillets brikker sammen, virker det efterhånden meget sandsynligt med en (snarligt) kommende Nordea-netbank for Mac-brugere. Macnyt skrev tidligere om Nordea: [#] Godt nyt: Nordea laver Mac-kompatibel bank Macnyt skrev tidligere om samme tema: [#] Udviklingen af Jyske Netbank i OS X-versionen driller [#] Jyskenetbank til OS X: Så skete det! [#] MacNyt research: Danske Netbank for macbrugere? [#] Danske Bank evaluerer Netbank til Mac Ansatte fra Nordea, der læser denne artikel og gerne vil bidrage med yderligere information, er i øvrigt meget velkommen til at kontakte undertegnede skribent via adressen jhh@macnyt.dk
28-10-2002, kl. 18.01 - Kategori: Generelt
Skriv en kommentar