xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter de sidste 14 dage
1
HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter 'All Time High'
335
150
SØG I FORUM
FORUM KATEGORIER
Velkommen gæst!

Macnyts forum er populært blandt mange brugere og det med god grund.

Macnyts forum er fyldt med hjælpsomme brugere, der er interesseret i,
at give en hjælpene hånd og tage en god diskussion/dialog med dig.

Som gæst kan du dog kun læse indholdet i Macnyts forum.

For, at deltage aktivt i diskussionerne skal du have oprettet en profil og være logget ind.

Har du allerede en profil så login her.
Kategori: Dialog om software - anything can happen here :) (Software)
macnyt  /  forum  /  emne
Microsoft Office Mac 2021 (Excel, Word + PowerPoint)
Kategori: Dialog om software - anything can happen here :) (Software)


221

5
26. februar 2023 @ 16:37
Juniormedlem

Jeg overvejer at købe en Microsoft Office Mac 2021-version i stedet for abonnementsløsningen 365, da jeg egentlig har Apples kontorpakke. Jeg bruger Officepakken på arbejdet (Microsoft) og synes, at det er lidt tungt at arbejde med Apples kontorpakke hjemme i privaten.

Har I nogle erfaringer med Office for Mac og hvad med udfasningen af 'de lokale løsninger' i stedet for cloudløsningen 365. Ville I købe 2021-pakken?

  3
2
  470

1129

127
27. februar 2023 @ 13:31
Stormogul

jeg har valgt at købe 365, af forskellige årsager;

- at jeg få adgang til det så længe jeg har internet og en computer med en browser. 

- at der altid er nyeste version jeg arbejder med.

- at jeg få 1TB per bruger i cloud storage.

når man sammenligner hvad man få, så er merpris for 365 (kontra '21) er ikke særlig stor og faktisk ret fair, i mine øjne. hvis man så ikke skal bruge det, er en hel anden sag. men jeg bruger det og der kan apple ikke være med.


82

4
05. marts 2023 @ 09:52
Novice

Jeg har i mange år brugt Libre Office i mit samarbejde med personer eller virksomheder der bruger MS Office.

Jeg er ikke stødt på problemer i den anledning ud over nogle font-problemer som er til at løse.

Access er den største udfordring i den anledning.

Libre office er langt bedre til de fleste ting.

Mht Fonte. Apple brugte fra start samme font tabeller til både skærm og print.

Windows valgte at benytte forskellige bredde-tabeller, en til skærm og en anden til print, hvilket gav store udfordringer da man i tidernes morgen flyttede grafisk produktion til computeren. Derfor blev Mac den foretrukne platform i den branche. Plus mange andre fordele. Når man skulle have sit værk bragt til trykkeriet havde Mac endnu en fordel. De havde SCSI port hvorved man nemt kunne tilslutte diske med store datamængder og styresystemet understøttede det.

På Windows maskiner skulle man isætte indstikskort med scsi interface og det var noget bras med drivere og tilpasninger.

Kun prisen på Mac holdt liv i Windows til privat brug. Og markedsføringen var massiv om Windows fortræffeligheder, som var usand for de med indsigt i tingene.

Siden har Windows lagt sig tættere og tættere op af Apples linie. Håber der er plads til lidt historie 


4586

389
05. marts 2023 @ 10:40
FPU

@Rolf:

Jeg synes, at der altid er plads til lidt historie, og jeg kan også lidt fra starten af min "Mac-karriere".

Jeg startede på en LC med 14'' skærm og en StyleWriter i 1992. Tekstbehandling foregik i ClarisWorks 1.0, og det var naturligvis wysiwyg, selv når man brugte fed eller outline eller shadow eller whatever. Det, som skærmen viste, kom også ud på tryk.

Samtidig havde "svigermor", som var tysk/dansk oversætter, en IBM PS/1 med en matrix-printer. Hun brugte Wordperfect 5.1, og det var alt andet end wysiwyg; i stedet for skulle man holde øje med formatkoderne, hvis man ville være sikker på, at blot et enkelt ord eller udtryk var i f.eks. fed eller kursiv, og ikke et helt afsnit, hvis man havde glemt at taste koden for f.eks. kursiv off. Inden print kunne man vist nok skifte til Preview for at tjekke formateringen, men her kunne man ikke redigere, så man skulle huske, hvor fejlen var, gå tilbage til selve tekst-editoren, rette fejlen, og så tjekke i Preview igen. Noget i den stil.

Det var mildt sagt noget skrammel, og hendes produktivitet, selv i forhold til mig som nybegynder med ClarisWorks, var skræmmende lav. Spildtiden var simpelt hen enorm.

Senere købte hun en IBM PS/2. Det var vist nok den IBM, hvor der var trykt et fint fotografi af den på papkassen. Lavet i Freehand på en Mac. Det smilede vi få Mac-ejere en del ad. Det var vist også den IBM, som blev lanceret med OS/2, et navn som gav supporten en del lumre opkald her i Danmark.

Og så var der jo også skandalen omkring OS/2, hvor man kunne lægge en version oven i windows (det var vist 32 disketter), men man havde glemt at fortælle, at man skulle omformatere disken, hvis man ville tilbage til Windows, så der havde OS/2 supporten travlt med at fortælle trøstesløse studerende, at hele deres produktion var gået tabt, hvis ikke de havde en backup af deres ting. Der røg nogle specialer på den konto.

PC'erne var dog billigere i indkøb end Mac'erne, og dengang var det meget lettere at få fat i software til Windows end til Mac, især spil, og især ved "fil-deling". Men jeg fik da en spil-pakke med i købet af LC'eren, og sidenhen købte jeg af og til en diskette fra Politikens Computer Klub. Senere blev det til en Performa 475 med SCSI CD-drev og jævnlige køb af MacFormat, hvis CD'en så interessant ud.