Hvad bruger i når i vil flytte hele jeres foto-bibliotek fra iCloud og ned på en back-up løsning i hjemmet?
Jeg mangler nemlig plads på iCloud, og tænker på at lave en TimeMachine løsning, hvis det da er en gangbar løsning. Jeg har også tænkt på bare at give Apple flere af mine penge, og en iCloud-upgrade er jo ikke ligefrem dyr. Men man kan jo hurtig komme til at pakke sig ind i gebyrer, og jeg syntes også at et backup-projekt som dette kunne være interessant at gå i gang med.
Jeg har pt ingen TimeMachine, så hvilken løsning er bedst, hvis jeg skal være fremtidssikret både mht plads og hvis en HDD skrider i svinget?
Jeg har kikket lidt på NAS-løsninger. Men jeg har bare erfaret, at nogle af dem bruger meget strøm, mens andre er uhyggelige langsomme. Så hvis i mener, at NAS er vejen frem, så kunne det være rart med at få råd til hvilke modeller der yder bedst men samtidig bruger mindst strøm (også når den står i dvale).
Har macOS indbygget en funktion/knap hvor man bare vælger, at den automatisk skal flytte alle photos fra iCloud ned på ens TimeMachine? Jeg kunne også forestille mig, at det vil give lidt hick-ups, når man synkroniserer iCloud photos med TimeMachine, og derefter sletter sine fotos i iCloud, fordi så frygter jeg, at de også vil blive slettet på TimeMachine fordi de hele er synkroniseret med hinanden. Eller er min tænkte fremgangsmåde og frygtscenarie helt forkert?
Jeg har også tænkt på bare at bruge en ekstern HDD. Men jeg vil dog gerne have en mere sikker og automatiseret løsning end det. Så den løsning hælder jeg ikke umiddelbart til.
Jeg har aldrig selv brugt cloud-løsninger, men så vidt jeg ved, er iCloud mere en synkroniseringstjeneste, end den er en backup-løsning, altså at det, som du har liggende på din Mac bliver kopieret op i iCloud, men som også bliver slettet igen, hvis du sletter det fra Mac'en.
Med en decideret backup-løsning, som f.eks. TimeMachine, kan du tage en backup af hele din Mac, hvorefter du principielt kan slette det på din Mac, som du ikke lige skal bruge, og så hente det fra backup'en. Her skal du dog være opmærksom på proceduren omkring de efterfølgende incremental backups, altså de senere backups, hvor TimeMachine nøjes med at kopiere ændringer over.
Når det drejer sig om billeder/videoer fra min iPhone, laver jeg jeg først en fuld backup af hele iPhonen i iTunes, hvorefter jeg laver en ekstra backup af Kamerarulle med ImageCapture, så jeg har billederne som ukrypterede enkeltfiler i en separat mappe. Desuden bliver de også kopieret over på et SD-kort.
Apple lavede jo tidligere en "TimeCapsule", som var en router med indbygget harddisk til at lave TimeMachine backups med. Hvis du har en router med indbygget USB, burde du kunne sætte den op som en TimeCapsule. Prøv et læse lidt om det. Og her kan jeg så anbefale Toshiba Envio USB-diske; kompakte kabinetter og relativt billige. Fås i Bilka og Føtex i størrelser op til 4 TB. Du kan eventuelt køre TimeMachine på to separate diske, som du skifter imellem, og så have den ene liggende hos familie/venner/naboer.
Efter lidt tids tænken, tror jeg at det bliver en 4 bay NAS som kan stå og summe i ved routeren i skabet. Så skal jeg bare have fundet en der er vaks og samtidig bruger forsvindende lidt i strøm, når den er i dvale.
LV426 skrev:Efter lidt tids tænken, tror jeg at det bliver en 4 bay NAS som kan stå og summe i ved routeren i skabet. Så skal jeg bare have fundet en der er vaks og samtidig bruger forsvindende lidt i strøm, når den er i dvale.
Det er også en forholdsvis enkel løsning. Og principielt kan du kombinere NAS'en med en UPS (Uninterruptible Power Supply) og et solpanel til at lade UPS'en med i de lyse timer; så kører NAS'en gratis.
Men en NAS er -- som al anden mekanik-- ikke ufejlbarlig. En af vennerne havde en Synology kørende med spejlede diske, men da controlleren brændte af i den, stod han med to ulæselige diske, fordi de var formateret i et obskurt (vist nok) Unix format. Ikke engang et nyere Synology kabinet kunne læse diskene, så han måtte starte forfra. Han fik genskabt næsten alt, inkl. nogle gamle Quark Express skabeloner og et jubilæumsskrift, som jeg tilfældigvis stadig havde liggende på en af hans gamle MacOS 9 diske, som jeg havde fået af ham til eftermontering i en G4 Tower.
Så uanset hvad, er en ekstra offline backup på en ekstern disk, som så bliver taget fra og lagt til side, eller brændt ned på en DVD, som regel den ekstra arbejdstid værd, hvis udstyret med strøm på af en eller anden grund bliver zap'et (eller zap'er sig selv).
Jeg betaler lykkeligt for iCloud Photo library. Alle billeder jeg tager bliver automatisk synkroniseret mellem alle mine enheder, og der er så en kopi af mine billeder i skyen, samt på flere af mine computere. Det er klart besværet værd.
Og med familiebiblioteket som nu er kommet, så bliver det også langt nemmere at få familiens billeder med oveni, og så kan vi vidst aldrig mere undvære det.
Den løsning er i hvert fald langt den nemmeste løsning. Det er også lang tid siden jeg havde set på en opgradering af pladsen i iCloud, og jeg kan se at det hele faldt i pris i 2017. Og nu her med min iPhone 14 med dens ProRAW og ProRes får jeg helt sikkert brug for det, når omstændighederne kræver det.
Jeg har en filosofi med, at man ikke skal have for mange abonnementer, fordi det kan hurtig rende op, selvom hvert abonnement alene er billig. Så jeg skal lige tænke lidt over det. Tak for indspark.
Jeg bruger også iCloud Drive til backup, samt synkronisering af filer mellem arbejde og hjem. Det er reelt set en 'complete no-brainer' for mit brug. Vi betaler for 2TB, og bruger kun lidt over halvdelen, men tænker at når børnene bliver lidt større, så får de jo også god brug af det.