Apple investerer 6,3 milliarder kroner i at lægge et helt nyt datacenter i Viborg. Det skal køre på 100 procent vedvarende energi og det giver Apple sin helt egen Foulum kategori på Macnyt. Foulum er navnet på den by, hvor datacenteret skal bygges.
Og husk, at man kan gå over broen i begge retninger
Så vidt jeg har forstået bliver centret ikke opført i Foulum, som er navnet på en landsby. Apple-centret bliver derimod opført uden for Foulum, på en mark i Tjele sogn, Viborg kommune. Hvorfor så navngive kategorien efter Foulum fremfor Viborg eller evt. Tjele? På den anden side er der også et forskningscenter uden for Foulum, med tilsvarende navngivning. Måske skal kategorinavnet ses som led i almindelig folkeoplysning af københavnsnuder m.fl, selv om det er lidt misvisende?
Men tak for ny kategori.
Ser frem til at udkantsdanskere kan forsyne os og Macrumors med drone-billeder af fremdriften lige som dem fra Apple Campus 2
Hvis du kigger på et kort så kan du se at Foulum (by) ligger 1km væk og Forskningscenter Foulum 100m væk, Tjele transformatoren 10m væk. Så helt misvisende er det vel ikke at sige det bliver bygget i Foulum.
Tjele er så vidt jeg ved et område (sogn, tidligere kommune), ikke bare en transformerstation. Argumentet for Foulum kunne lige vel anvendes til at argumentere for Viborg (hvilket større danske medier da også har gjort, måske af hensyn til ikke-lokale læsere).
Men ok, I er glade for Foulum-navnet, så er det jo fint nok.
Jørgen St. Jensen skrev: - fantastisk at MN er med i Foulum, hvor tingene sker fremad rettet.
Det er jo netop sagen - Foulum Fører Fremad!
Dette understøttes også af den simple kendsgerning, at Apples aktiekurs siden Foulum-kategoriens oprettelse her til eftermiddag er steget næsten 3%. Det viser blot, hvilken enorm international anerkendelse MacNyts initiativ møder hos storfinansen.
Opfattelsen af at Foulum Fører Fremad breder sig nu yderligere ud i verdenssamfundet. I dagens Politiken kan man således læse flg.:
Det vækker begejstring blandt Apple-aktionærerne, at det amerikanske selskab har præsenteret opførslen af to nye, europæiske datacentre, hvor et af disse skal ligge i Foulum nær Viborg.
Apple-aktien steg hele 2,7% i går efter offentliggørelsen af Foulum-forretningen. Endvidere er aktien steget 0,3% i formarkedet, og man forventer yderligere stigninger i dagens aktiehandel, der åbner i New York kl. 15.30 dansk tid.